Svar: Mad, drikke og søvn
Kære Mona
Der er som udgangspunkt ikke noget i vejen for at Emil i en alder af 6, knap 7 måneder bliver ammet eller får en flaske og derved falder i søvn. Så længe det fungerer og han ikke vågner op og søger brystet eller flasken for at sove videre, når han skal skifte søvnfase, så er det ikke problematisk og det hænger sandsynligvis sammen med at han rent faktisk når at opleve at blive lagt i sin seng, selvom du flytter ham efter amning. Det er nemlig vigtigt i forhold til at sove der og sove videre ved skift af søvnfase - at barnet har registreret hvor det sover og ikke vågner op og er forskrækket over at falde i søvn et andet sted.
Men på sigt vil han naturligvis skulle lære at sove uden at have bryst eller flaske i munden og det skal ændre sig i takt med at han bliver ældre. Du vil i takt med at han begynder at spise mere rigtig mad og skære behovet for amning/flaske ned, begynde at kunne putte ham om dagen uden brystet og det vil ofte være sådan at barnet lærer at sove uden om dagen, før det lærer det om aftenen.
Det er altid svært at vide, hvor meget barnet får, når man ammer, men som udgangspunkt vil 4-5 amninger dagligt i 7 måneders alderen være nok til at dække barnets mælkebehov. Det er samtidig sådan at de fleste børn er 10 måneder inden de kan sove fra kl 20 til 06 - det kan slet ikke forventes hos et barn på kun knap 7 måneder og det er faktisk meget flot at han allerede er i stand til dette ...
På den ene side, kan det jo tyde på at han får, hvad han har behov for. På den anden side, så er det naturligt at han er nødt til at blive ammet før eller efter hver lur, for at få sit mælkebehov dækket - da han ellers vil have behov for mælk sen aften ... der er altså nogle overvejelser her, som er ret vigtige.
Det er nemlig sådan at netop for at give plads til mere rigtig mad om dagen og få skruet amningerne om dagen lidt ned, så kan det være en god idé at tilbyde barnet en flaske eller amning sen aften. På den måde sikres netop både mælkeindtag og plads til mere skemad.
En plan til et 7 måneders barn kan så se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes i mors seng og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos og/eller ...
... frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur (uden amning - lære at falde i søvn uden) sover måske kun 45 minutter.
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes brødskorper, ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger eller lignende i hånden at gnaske lidt på og opbløde med spyt. Vand af kop.
Puttes til middagslur med amning ca kl. 13-13.30 og sover herefter et lidt længere stræk på måske et par timer
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop. Evt. lidt frisk frugt i hånden som om formiddagen. Har evt. behov for flaske eller amning her, for at sikre mælkeindtaget kan det være nødvendigt nogle gange at prioritere netop amning eller flaske fremfor grød på dette tidspunkt.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, kogte blomkål, broccolihoveder, kartoffelbåde eller lignende at sidde med selv, brødskorper, agurkestænger osv. Vand af kop.
Puttes til natten med amning/flaske kl. 19.30
Sen aften 23-24: Amning eller flaske
Nat 24-06: Sover igennem uden mælk
Som du kan se er der i denne plan ilagt lidt ekstra tilbud om mad og også mælk sen aften. Jeg tænker som du at det er vigtigt at hans væskebehov dækkes og at mangel på væske godt kan spille ind på hans hårde mave. Derudover påvirker du naturligvis også mavefunktionen via variation af mad, ved at tilbyde forskellige fødevarer.
Jeg tænker altså at du skal forsøge at finde balancen imellem at Emil får sit væskebehov dækket og samtidig også får mulighed for at lære at sove uden at falde helt i søvn ved brystet. Det er naturligt at du ammer ham inden lur og netop ved at fylde ham op, tilbyde mælk efter indtag af skemad, sikrer hans indtag og en længere søvn. Men han må gerne lidt nå at følge med i at du flytter ham, finde ud af hvor han sover, så han i takt med at amningerne trappes ned, kan sove uden brystet (eller flasken).
Som sagt vil amningerne om dagen være de der fjernes først og dem om aftenen sidst. Du er derfor nødt til at overveje om du skal give ham mælk både aften og sen aften, for at få ham dækket ind og samtidig lære at sove uden at falde i søvn ved brystet i løbet af dagen ...
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!

