Svar: Vil ikke have grød til morgenmad og aftenflaske
Kære Kristina
Det lyder lidt utroligt, hvis en flaske ved puttetid kl. 20 skulle påvirke jeres datters lyst til morgenmad og jeg tænker at hendes vægring mod grød måske netop handler om at det er grød ...
Det er fint at du forsøger med lidt boller eller lignende, men prøv også med lidt yoghurt, evt. med lidt müsli eller lignende. Måske kan hun bedre lidt havregryn med lidt sukker og mælk i stedet for grød ... hvad spiser I selv, prøv at tilbyde hende det hun ser I andre får, så hun oplever at I spiser sammen og spiser det samme.
Det er vigtigt at hun dagen igennem tilbydes mad og hvis hun afleveres tidlig i dagpleje, så kan det også være en mulighed at starte dagen hjemme med lidt frugt og så kan dagplejer tilbyde hende grød, når hun afleveres der. Der er jo som udgangspunkt ikke noget i vejen for at hun spiser morgenmad i dagplejen, hvis hun er gladere for denne rutine og spiser fordi det er hyggeligt at spise sammen med de andre børn:o)
Jeg synes bestemt ikke at flaske om morgenen er nogen løsning. Hun skal ikke have sat sit mælkebehov op nu, - det skal sættes ned forstået på den måde at det faktisk er ved at være tid til at stoppe helt med flaske ...
Om aftenen må flasken stille og roligt erstattes af en kop lun mælk, en banan og en godnathistorie. I kan gøre dette fra den ene dag til den anden, hvis hun er med på det. I kan også forsøge at trappe ...
... mængden af mælk i flasken ned, så hun får mindre og mindre af gangen og dermed tilsidst vil kunne nøjes med det der er i en kop.
Hvis flasken er vigtig for hende lidt nu og betyder meget i forhold til at falde i søvn, så sker der naturligvis ikke noget ved at I bibeholder den lidt endnu. Men I skal altså medtænke at det er ved at være slut og noget andet skal sættes i stedet. På et tidspunkt skal der købes nye flaskesutter, de gamle bliver mørnede og slidt og så er flasken automatisk slut. Tag hende med i processen, vis hende at flasken ikke dur, den er i stykker uden sutter og virker ikke. Alternativet er så mælk af kop og hygge og nærhed, får man også når mor og far sidder hos en og læser historie ...
Hun lyder generelt til at være meget sulten sidst på dagen og det er naturligvis vigtigt at I sikrer jer at hun får, hvad hun kan spise, når hun er i dagpleje. Prøv i weekenden at tilbyde hende små hyppige måltider dagen igennem og se om det ændrer lidt på hendes indtag sidst på dagen, så hun ligesom bliver mættet godt hele dagen igennem.
I kan også afslutte aftenmåltidet ved at indføre en portion frugtgrød med mælk til dessert eller en godnatgrød. Måske vil hun hellere grøden om aftenen og efter en portion grød der, kan det være lettere at skære mængden af flaske mælk lidt ned ...
Jeg håber ovenstående tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine

