Svar: Appetitspring, amning og udviklingsspring
Kære Maibrit og lille Valdemar
Det kan godt lyde som om at Valdemar er igang med et appetitspring og derfor dier lidt hyppigere end vanligt. Du skal naturligvis fortsat lægge ham til og sikre dig at han spiser effektivt og godt, når han ligger ved brystet, skifte ham og lege lidt og så tilbyde modsatte bryst inden han så skal puttes og sove en lidt længere lur.
Hvis man sørger for at lægge hyppigt til og følge barnets rytme og behov, så stiger mælkeproduktion ofte i løbet af 1½-2 døgn, hvorefter der så atter vil komme lidt ro på. Appetit spring ses især i 4-6 uger alderen og igen omkring 12 uger. Det er dog ikke udsædvanligt at kvinder også mærker det lidt i 2 og 4 måneders alderen og det er helt naturligt at mælkeproduktionen løbende skal sættes lidt op, for at dække barnets behov:o)
At han ikke kan få fat i øjeblikket når I ligger ned er sandsynligvis at du faktisk har fået øget din mælkemængde og at brystet derfor er lidt ekstra fyldt og måske lidt svært at få fat i. Det kan nogle gange gøre at ...
... brystvorten nærmest borer sig ned i madrassen, når man ligger på siden og så har barnet naturligt svært ved at få fat. Du kan derfor prøve at løfte brystet lidt op ved at lægge en sammerullet stofble ind under brystet, når du ligger på siden og vil amme.
Det er rigtigt at børn har udviklingsspring, tigerspring er der nogen der kalder dem og det er lidt forskelligt hvor lang tid de varer. Du kan læse bogen "60 vidunderlige uger", som beskriver de første 8 udviklingstrin i barnets udvikling. Det er ved 5 uger, 8 uger, 12 uger, 19 uger, 26 uger, 37 uger, 46 uger og 55 uger.
Udviklingsspringene ses ofte med lidt ekstra gråd og pylren, behov for at ville være mere i favn osv. og det er helt rigtigt at barnet kan opleves som "ikke så glad som før". Det hjælper dog ofte at vide at det er fordi barnet her både udvikler sig fysisk og mentalt, at det er fordi der sker rigtig meget lige i denne periode. Du kan sikkert også se det på din dreng ...
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder

