Brev:
Natamning og ammes i søvn

Kære Helen
Tak for en rigtig god brevkasse!!
Jeg har to store udfordringer som nok burde have været ændret for længe siden:
Natamning + ’ammes i søvn’ af min 10 mnd. gamle søn.
Først skal du vide min dreng altid har været meget slank. Lige efter fødslen og månederne efter var jeg til utallige kontrolvejninger med ham. Derfor har det altid siddet i mig, at jeg ikke måtte ’nægte’ ham et måltid/amning.
Han sover han ved 20-tiden i sin egen seng og værelse, men så vågner han ca. ved 24 og 3-4 tiden (det svinger lidt) og begge gange falder han kun i søvn, hvis jeg ammer ham og sådan har det været altid. Nogle gange vågner han endda, når jeg ligger ham ned hans seng efter amning, og så er jeg nødt til at give ham brystet igen for at han falder i søvn. Han bruger desværre ikke sut og har heller ikke knyttet sig til en putte-klud el. lign. selvom han tydeligvis må have et stort trygheds- og suttebehov.
Vi har en gang forsøgt et par dage at vende ham fra natamningen. Min mand gik ind og trøstede ham, hvilket resulterede timers voldsom og meget ulykkelig hysterisk gråd. Først når jeg gik ind til ham og ammede ham, faldt han i søvn. En enkelt gang, hvor han var alene hjemme med min mand/hans far græd han sig i søvn efter 2 timer og lå bare og gispede i søvne på min mands skulder, da jeg kom hjem to timer senere.
Men på en eller anden måde må jeg stoppe natamningen, selvom det bliver svært, han har jo aldrig prøvet andet.
Jeg har forsøgt at tage brystet ud af munden på ham efter kort tid og erstattet det med en sut eller en putte-klud, men det bliver han meget vred og ulykkelig over. Jeg har også prøvet at tage en stram t-shirt på og blot putte ham tæt ind til mig, men det gør ham lige så ulykkelig.
Er løsningen, at min mand må sidde og trøste ham, når han ...
... vågner om natten, også selv om han så græder i flere timer eller ikke får sovet flere nætter i træk?
Den anden udfordring er, at han bliver ammet i søvn, når han skal sove både om dagen og om aftenen. Det har altid været svært at få ham til at falde i søvn om aftenen. Da han var et par måneder fik han en aftenflaske om supplement til amning, men skreg når han skulle have flasken. Da han blev 4 måneder startede jeg på grød, stoppede med aftenflasken og i stedet ammede jeg ham om aftenen og han faldt saligt i søvn. Det er jeg så fortsat med, fordi det fungerede.
Når jeg indimellem prøver at lade ham falde i søvn af sig selv, bliver han ved med at græde og lave flitsbue i en uendelighed, lige fra det øjeblik jeg lægger ham ned i sengen. Jeg har også prøvet at lade ham lege i sengen inden, men når han så opdager at det er fordi han skal sove, bliver han rigtig ulykkelig.
Mht. om søvn dagen, kunne jeg trille ham i søvn i barnevognen da han var mindre, men det ændrede sig da han blev ca. 6 mnd. Jeg har været meget bevidst om at han skulle starte med at sidde op i barnevognen og først lægges ned, når han virkelig viste træthedstegn, men alligevel blev/bliver han fuldstændig hysterisk ulykkelig og græder længe uden at falde i søvn – og sådan er det desværre stadig.
Det blev jeg meget udmattet af og derfor begyndte at amme ham i søvn og så lægge han ud i barnevognen eller i hans seng, når han var faldet godt i søvn.
Han spiser tre hovedmåltider samt 1-2 mellemmåltider hver dag – da han som sagt er slank har jeg altid være meget opmærksom på at han skulle have mad nok..
Jeg er meget i tvivl om hvordan vi skal gribe det hele an?
Og skal vi ændre det hele på en gang eller tage det gradvist.
Jeg håber inderligt du kan give mig nogle gode råd.
De bedste hilsner
Sandra
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.