Svar: Kontaktsøgende og dagpleje
Kære KJ
Din dreng brager igennem separationsfasen og det betyder at han lige nu har rigtig meget behov for at vide at du er der for ham og samtidig også øver sig lidt i at være lidt for sig selv. Samtidig er I flyttet og han er startet dagpleje og han skal således vende sig til at du ikke er der for ham, når han har brug for det - og det er naturligt svært.
For at børn kan separere sig, adskille sig fra deres forældre er de nødt til at føle sig godt knyttet. Det er derfor helt naturligt at han i denne periode søger din kontakt mere og har ekstra meget behov for at sidde hos dig, kæle og nusse med dig og ikke vil være så meget alene. Fra dit skød har han lidt mere mod på verden, så bliver han lidt mere modig, føler han sig helt alene og på egen hånd, så er det sværere for ham.
Han har samtidig en alder, hvor han ikke forstår når du går fra ham. Han ved simpelthen ikke hvor du er og han ...
... forstår ikke at du lige går ind i stuen, er på den anden side af væggen. Han har brug for at se dig, for at vide at du ikke har forladt ham.
Du kan ikke hærde ham eller styrke ham ved at afvise ham og skubbe ham fra dig. Du skal se det helt modsat. Du skal se det som om at han lige nu har et kæmpe stort mor-depot der skal fyldes op, jo mere mor han kan få, jo mere depot har han at tære på, når mor ikke er der.
Derfor er det meget vigtigt at du i øjeblikket nusser, kæler, sidder med ham, kærtegner ham, masserer ham osv. Jo mere fysisk kontakt du kan give ham jo bedre er det og jo bedre vil han også kunne klare at være væk fra dig i dagplejen.
Samtidig vil det være rigtig godt, hvis du kunne lege "borte-tit" og "gemmeleg" med ham, så han stille og roligt lærer at du stadig er der, selvom han kortvarigt ikke kan se dig.
Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

