Svar: Aftensmad og motorisk uro
Kære Momsemor
Der er gang i dine dreng i øjeblikket. De udvikler sig motorisk, kravler måske og rejser sig ved tingene, sover mere kortvarigt om dagen end tidligere, udforsker verden og suger også en masse indtryk til sig. Det betyder at de ofte har lidt svært ved at koncentrere sig og overskue det at spise og derfor hurtigt mister interessen.
Det betyder at det kan være en god idé at supplere med lidt mos i en periode. Ikke at de kun skal have skemad, det er vigtigt fortsat at tilbyde dem man i stykker og forsøge at lade dem spise selv, men det er samtidig okay at supplere lidt op og hjælpe dem med at få lidt ekstra, så de stadig bliver mætte og måltidet ikke stoppe for hurtigt. Det vil sige at de sammen med deres rugbrødshapsere og pastaskruer, kogte grøntsager osv. til frokost meget gerne må få lidt mos som supplement og det betyder også at de om aftenen kan have behov for en frugtgrød med mælk som dessert eller f.eks. at man indfører en godnatgrød inden sengetid i en periode.
Drengene sover forholdsvis sent i løbet af dagen og det kan godt være derfor de sover sent om aftenen. Samtidig har de en stor motorisk uro i kroppen og også en alder, hvor de naturligt viser mere egen vilje og selvstændighed. De forsøger selvfølgelig at få lidt underholdning og lige trække tiden lidt, det er jo hyggeligt ...
Der er i princippet ikke noget i vejen for at I putter dem og lader dem ligge og tumle omkring i sengen, hvis de er okay med dette og ikke ...
... bliver ulykkelige over det. Det er som sagt helt normalt for deres alder at de har behov for at vende, dreje, rulle rundt, rejse sig osv. flere gange inden søvnen overmander dem og de kan slappe af i kroppen. Hvis de klare deres tumlen selv, så er det fint og okay at lade dem ligge. har de behov for at I er der, så er det naturligvis nødvendigt og så skal I være der.
Det handler altså meget om at finde ud af om de egentlig skal puttes lidt senere, og derved er mere parate til at falde i søvn. Om de skal have lov til at tumle omkring, fordi det er en del af deres alder og den udvikling de går igennem nu. Om de har behov for at I er der, står hos dem, holder hænderne på dem, hjælper med at finde fysisk ro, holde i hånden eller lignende. Eller om de er bedre tjent med at I går og går lidt frem og tilbage, hjælper dem med at blive lagt ned, puttet igen osv. og går igen.
Som I beskriver det lige nu, så tænker jeg evt. putte dem lidt senere, fordi de står lidt sent op af deres middagslur - hvis de f.eks sover fra 15-16 ... Tilbyde dem flaske inden de puttes ligesom nu, putte dem, lade dem tumle lidt og så gå til og fra, så de ser at I er der, hjælpe dem med at finde roen, putte dem igen og så gå ud. Det er kun hvis de tydeligt viser behov for tryghed, nærhed, fysisk kontakt osv. at I skal blive hos dem, men lige nu er det uro og sjov - det er okay at gå og lade dem finde roen selv:o)
Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder

