Svar: Skal vugges i søvn ...
Kære Anette
Planen for dagen ser umiddelbart fin og helt alderssvarende ud, hvad angår søvn og søvntider. Det er sådan at de fleste børn netop i 6 måneders alderen vil begynde at kunne nøjes med 2 lure i løbet af dagen og således springe den sidste eftermiddagslur over. Det afhænger naturligvis af, hvor lang en middagslur de tager og det lyder som om at din dreng lige nu, har behov for at sove 2 korte lure om eftermiddagen og det er helt okay og som sagt alderssvarende.
De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de kan nøjes med en god lang lur midt på dagen ...
Du kan forsøge at putte din dreng en lille smule senere end du gør lige nu. Det kan hjælpe ham, så han lettere kan overgive sig til søvnen og det kan gøre at han samtidig sover en lille smule længere. Derudover er det naturligvis vigtigt at du tilbyder ham mad og mælk nok, så du er sikker på at han ikke vågner og søger, fordi han egentlig har behov for lidt mere end han på nuværende tidspunkt får. Det ser umiddelbart ud til at din drengs mælkeindtag er meget lille ...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske med mme og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Fuldkornsgrød m. vand i kop
Formiddag 9-9.30: Lidt frugtmos, evt. lidt frisk frugt i hånden, det kan være appelsinbåde, stykker af blomme, fersken eller lignende blød frugt, som han kan sidde og sutte på. Vand af kop.
Flaske med mme og puttes til formiddagslur, sover 45 minutter
Frokost 12: Grøntsagsmos og her begynde med lidt kogt kød eller fisk, tilbyde lidt agurkestænger, eller brødskorper i hånden, vand af kop.
Puttes til middagslur med en flaske mme mellem 13.30-14, sover 1½-2 timer
Eftermiddag 16: Flaske med mme eller vælling som nu
Powernappen kan evt. springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, agurkestænger, brødskorper og lignende i hånden og udgangspunktet bliver mere og mere mad som I andre spiser. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske vælling ca 19.30
Sen aften 23-24: Flaske med ...
... mme og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Du skal være opmærksom på at selvom din dreng nu får skemad 3 gange dagligt, så er hans mælke og væske behov fortsat stort og de fleste børn vil fortsat have behov for 5-6 flasker dagligt. Enkelte børn kan nøjes med 4 flasker og det er helt okay, hvis han drikke 200ml af hver flaske, så han samlet når op på 800ml det er nemlig ca den mængde du skal regne med at han har behov for.
Med hensyn til at lære at sove selv, så er det meget vigtigt at du putter ham der, hvor du vil have ham til at sove. Det er således uhensigtsmæssigt at du lader ham falde i søvn i dine arme, når du gør det, så vågner han op, bliver forvirret over hvor han er, søger dig og din nærhed igen og igen. Derfor må du hele natten igennem op og berolige ham og hjælpe ham videre i søvnen. Du skal således arbejde på at putte ham, når han er vågen nok til at registrere hvor han ligger, men træt nok til at sove.
I stedet må du så stå ved ham, holde dine hænder på ham, berolige ham lidt osv. For på den måde at lulle ham lidt i søvn, der hvor han skal sove. Når han ved, hvor han er, føler sig tryg ved at sove der, så vil han også lettere kunne falde i søvn af sig selv, når han i løbet af sin søvn skifter søvnfase. Pas på med at give ham sutten hele tiden, så vil han vågne, hver gang sutten tabes i forvisning om at du putter den i munden igen. Forsøg derfor at få ham til at sove videre uden sut, blot med stillingsskift, kærtegn og beroligende ord.
Når du vil have ham til at sove i barnevognen, så start med at lade ham sidde op og kigge ud, tril en tur og først når han viser træthedstegn lægger du ham ned. I takt med at han vender sig til at falde i søvn i sin vogn, kan du trille vognen mindre og mindre, lave en kortere tur og tilsidst lære ham at sove uden at skulle køres. Lige nu handler det dog om at han skal lære at falde i søvn, hvor du ønske han skal sove og at han skal føle sig tryg ved dette.
- og husk så at han skal have mælk nok også :o)
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S

