Annonce

Annonce

Svar: Komælk og modermælkserstatning?


25. august 2008

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mathilde

Jeg kan godt forstå du bliver forvirret:o)

Det er vigtigt at du giver din dreng mindst 400ml mme/vælling dagligt og da han nu får flaske vil det være rigtig godt at give ham det af flaske. Det er vigtigt fordi det sikrer ham hans jernbehov og han skal således have 2 flasker med ialt 400ml mme/vælling dagligt indtil han er 12 måneder gammel. Dette ved siden af den mælk der indgår i hans øvrige mad.

Faktisk vil de fleste børn være 10 måneder inden de kun kan nøjes med 2 flasker, når børn er 8 måneder som din dreng, så vil 3 flasker som regel være passende - svarende til ca 600ml. Ved siden af dette kan barnet så få sødmælk af kop, sødmælk eller mme i madlavningen, som du også gør nu.

Det anbefales normalt at man først efter 9 måneders alderen tilbyder barnet en større mængde komælk og komælksprodukter. Det er således en rigtig god idé at holde indtaget af dette lidt nede endnu. Samtidig er det sådan at vi i DK jo anbefaler komælk til børn i denne alder f.eks. i form af lidt surmælksprodukt eller lignende, men sammenligner vi os med andre lande, så anbefaler man faktisk først komælk når barnet er fyldt et år.

Modermælkserstatningen er altså som udgangspunkt det vigtigste for din dreng. Komælk kan han få lidt af, fordi det kommer naturligt som en del af madlavningen og det faktum at han skal til at have mere og mere familiemad. Det er netop baggrunden for at vi i DK anbefaler lidt komælk, - at børn ret hurtigt skal vendes til at spise det samme som den øvrige familie.

En plan for et barn på 8-9 måneder vil normalt se således ud:

Tidlig morgen 06: Amning/flaske

Morgen 7.30-8: Havregrød lavet med sødmælk og fedtstof eller mme og vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ...


Annonce

... ost, ½ banan eller anden frugt, vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 12: Rugbrødshapere med forskelligt smørbart pålæg, rester fra aftensmaden, - godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle og lignende, suppleres med lidt grøntsagsmos. Vand af kop.

Puttes til middagslur

Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød eller lidt tykmælk med frugtmos, ½ banan eller anden frisk frugt, ½ bolle med smør, lidt ost i stænger eller lignende, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Vand eller mælk (sødmælk eller mme) af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Evt. lidt frugtgrød til dessert, nogle vælger også at indføre en godnatgrød.

Puttes til natten med en flaske mme/vælling kl. ca 20

Sen aften 23-24: Flaske med mme. Indtaget her afhænger naturligvis af hvor meget mælk han i øvrigt drikker, som sagt er 3 flasker dagligt af 200ml normalt passende for alderen og hvis du skønner at han har bedre af flaske om eftermiddagen, så er det sådan du prioriterer.

Jeg ved fra dit tidligere brev, at din dreng er født før tid. Det betyder at hans mælkebehov stadig er stort og jeg synes ikke du skal ned under de 3 flasker (600ml dagligt) med den alder han har. Hvis han skulle have som svarende til 7 måneder, skulle han faktisk have 4 flasker, - svarende til ca 750ml ...

Så behovet for mælk er der og det er vigtigt med den alder han har. Det er derudover vigtigt at det er modermælkserstatning han får og ikke sødmælk. Sødmælk er i sammenligning med modermælkserstatning ernæringsmæssig uegnet simpelthen fordi indholdet af protein og mineraler er for højt og jernindholdet for lavt.

Håber ovenstående giver lidt mere klarhed og at planen for dagen hjælper dig videre frem. Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce