Brev:
Amning og søvn - 12 mdr.

Kære Helen
Allerførst tak for en fantastisk brevkassen, som jeg ofte har læst.
Jeg har den dejligste pige på 1 år, som begynder vuggestue snart.
Mine spørgsmål til dig drejer sig om søvn og amning, idet min datter indtil nu er blevet ammet om natten og jeg har ret vanskeligt ved at vænne hende fra det.
Hun har aldrig "sovet igennem" , men er faldet i søvn i egen seng og så i løbet af natten kommet over i vores seng.
Jeg kan godt lide at give hende denne tryghed, men det er lidt svært nu, hvor hun ikke skal ammes om natten længere. Hun er dybt ulykkelig og selvom jeg går rundt med hende på armen, vugger hende, giver hende vand etc. tager det ofte meget lang tid før hun falder til ro og accepterer at falde i søvn uden mælk, ligesom hun, vågner efter en halv eller hel time igen og så er det samme tur som før.
Hvis jeg derimod tager hende over til mig i sengen og ammer hende, falder hun i søvn med det samme og sover til næsten morgen kl. 7 uden afbrydelser.
Hendes far har meget vanskeligt ved at stå op om natten plus han har arbejdet, så det har altid været mig som har været oppe med hende.
Han har forsøgt en enkelt gang eller to, men det er ikke gået så godt, fordi det tager så lang tid at få ...
... hende til at falde i søvn igen.
Min sundhedsplejerske har foreslået, at jeg er mere "hård" og lader hende græde, men jeg har faktisk ikke lyst til, at det er den måde hun skal falde i søvn på.
Jeg er ligeglad med at det tager lidt længere tid at få hende til ro, jeg har masser af tålmodighed til hende og derfor ender det så med at blive mig, som gør det. Men hvordan vænner jeg hende af med at amme og samtidig giver hende tryghed og fysisk kontakt om natten? Bliver jeg nødt til at lade hende ligge og græde?
Hun spiser godt og er en glad pige, så jeg tror ikke hun vågner fordi hun er sulten, det virker derimod somom hun er lidt utryg.
Vores dag ser sådan ud:
Kl. ca. 7.00: havregrød lavet på mme. vand
kl. ca. 9.00: bolle med smør/grød/kiks. vand
kl. ca. 10.30: Ammes og lur i ca. 1-2 t.
kl. ca 12.00: rugbrød med div pålæg (det spiser hun sjældent meget af) og grød. vand
kl. ca. 15.30: bolle, frugt/frugtmos/frugtstang. vand
kl.ca. 18.30: mad som familien plus ekstra smør. mme i kop.
kl. 19.00: Ammes og puttes.
Nat: Ammes.
Kære Helen, hvordan vænner jeg min datter af med at amme og tror du det er tryghed hun har brug for, når hun vågner og er utrøstelig om natten?
Kærlig hilsen
Trine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.