Svar: Hvor store portioner
Kære Lisa
Dejligt at høre at Mathilde nu kravler!
Det er helt naturligt at Mathilde nu sover mere uroligt, har sværere ved at overgive sig til søvnen og generelt virker mere tryghedssøgende end du tidligere har oplevet. Det hænger naturligt sammen med at hun er begyndt at kravle, har en større motorisk uro, får mange flere stimuli og dermed også mentaluro (flere drømme) og netop fordi hun rent fysisk øver sig i at bevæge sig væk fra jer, så har hun også behøver for mere nærhed ...
Det er rigtigt at det er en fase og at den gamle rytme kommer tilbage igen. Det er dog også sådan at I skal være opmærksomme på ikke at indføre nye og på sigt dårlige rutiner, fordi hun med den alder hun har også bliver mere og mere bevidst og meget hurtigt kan ændre vaner. Prøv derfor så vidt muligt at holde fast i at hun skal sove i sin seng og forbinde det at falde i søvn med at ligge der. Prøv om I kan give hende fysisk kontakt uden at ligge tæt med hende, men evt bare holde hende lidt i hånden. Prøv stille og roligt at se om ikke I kan bevæge jer lidt væk fra sengen, så hun ikke bliver ved med at forvente at I er der hele tiden, men som sagt fortsat lærer at sove af sig selv:o)
Det er normalt at børn i denne alder spiser meget lidt. Det er som om at de har for travlt til at koncentrere sig om det og samtidig bruger de rigtig meget energi på selv at putte i munden, tygge og øve sig og bliver simpelthen for trætte inden de har fået helt nok. Det er derfor en rigtig god idé at tilbyde barnet mad i stykker men derefter supplere med lidt mos eller grød, så I er sikre på at hun får, hvad hun har behov for.
I kan overveje om det er ved at være ...
... tiden at stoppe med flasken kl 14 og i stedet tilbyde ½ bolle med smør, tykmælk, frisk frugt eller lignende om eftermiddagen, så hun får lidt mere rigtig mad inden aftensmaden. Det er sandsynligvis mælken der gør at hun ikke rigtig vil spise så meget andet på det tidspunkt.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske med mme og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frisk frugt eller frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl. 10
Frokost 12: Rugbrødshapsere med smørbart pålæg, rester fra aftensmaden (kogte pastaskruer, stykker af frikadelle mv), suppleres med lidt grøntsagsmos (rester fra aften eller mos fra glas) Vand af kop.
Puttes til middagslur ca kl. 13-14
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos, ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frisk frugt eller bær. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager. Både mad i stykker og suppleres med lidt mos. Vand af kop.
Tilbydes evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert.
Puttes til natten med en flaske ca kl. 20
Som du kan se indgår der i denne plan kun 2 flasker. Jeg regner her med et indtag på ca 200ml i hver, så jernbehovet fortsat dækkes. Indtager hun kun 150ml i hver flaske, så er du naturligvis nødt til at bibeholde de 3 flasker dagligt, så hun får sine 400ml ...
Du skal ikke fokusere så meget på mængden hun indtager, men mere på at hun skal spise lidt og tit og at hun skal tilbydes varierede typer af mad, så hun får lidt fra alle fødegrupper tilbudt.
Jeg håber ovenstående hjælper dig videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

