Annonce

Annonce

Svar: Søskende?


26. august 2008

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære S

Det lyder fornuftigt at I nu er begyndt med lidt skemad, det er vigtigt at jeres datter begynder at tage på og det er godt at I har talt med en børnelæge. Jeg vil anbefale jer at tilbyde hende lidt skemad 2 gange dagligt - ikke meget af gangen, måske bare ½ dl. frokost og til aften, så hun på den måde får lidt ekstra energi.

Med hensyn til at få flere børn og få børn tæt på hinanden, så er der fordele og ulemper ved at få børn født tæt på hinanden og børn født med flere års mellemrum. Når børn bliver født tæt på hinanden, det vil sige med under 18 måneders mellemrum, så kalder man det pseudo-tvillinger.

Der er noget meget praktisk ved at få børn tæt på hinanden. De har ofte samme legekammerater, går i samme institution, de leger sammen, kan gå til sport sammen, kan bruge hinanden på forskellig vis. Det er for nogle forældre dejligt at ble-periode, nattevækning osv. kører på nogenlunde samme tid, inden for de samme år, - men det er naturligvis også rigtig hårdt og måske nogle gange hårdere end man forestiller sig ...

Samtidig er børnene jo aldersmæssigt ikke det samme sted og jo yngre de er, jo større er denne forskel naturligvis. Der er således stor forskel på at være 2½ år og være 3½-4 år, mere end den forskel der vil være når de engang bliver 22½ og 23½-24 år ...:o)

Det er hårdt at have to børn, som ikke er i stand til at klare sig selv, som skal have hjælp til alt. Modsat kan man så sige, at det jo også kan være en fordel. Hvis den ældste ikke er mere end måske 15 måneder, så vil hun jo stadig være så lille at det vil være naturligt at gøre ...


Annonce

... ting for hende og med hende. Man vil således ikke kunne stille for store forventninger til hende, men er nødt til at give hende lige så meget opmærksomhed og hjælp som tidligere. Man kan ikke sige "du må lige gå ud og tage din flyverdragt på" - for det kan hun ikke.

Det svære omkring pseudotvillinger er ofte, hvis den yngste begynder at overhale den ældste - det ses især hvis den ældste er en dreng og den yngste er en pige eller hvis den ældste er meget stille og forsigtig og den yngste er meget stærk og stridbar ...

Når børn ligger aldersmæssigt tæt på hinanden, så er det vigtigt at være opmærksom på ikke at sammenligne og skabe konkurrence mellem de to: "Hvorfor kan du ikke spise lige så pænt som lillesøster, hun er jo yngre end dig"...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Der er ingen tvivl om at det er dejligt at have søskende, men man skal vide, at uanset om der er lang eller kort aldersforskel mellem søskende, så vil de konkurrere og der vil opstå konflikter. Det kan simpelthen ikke undgåes.

I skal naturligvis vælge at få barn nummer to, når I har lyst og overskud til det. Det skal være jeres lyst der driver værket og det skal således ikke være af hensyn til jeres datter og hendes alder, eller hendes behov. Det er jeres ønske og lyst der er altafgørende for tidspunktet ... Det er det fordi, hvis I har lyst og føler jer parate, så vil I også være bedre til at tackle de udfordringer der naturligt vil opstå undervejs.

I kan læse bogen "Barn nr. 2 - når familien vokser" som I finder i min bogguide under 'opdragelse'. Den kan hjælpe jer lidt videre i jeres beslutning.

Rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce