Annonce

Annonce

Svar: Søvn og mad problemer


26. august 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Senada

din datter har en alder nu, hvor der sker rigtig meget med hende. Hun er sandsynligvis begyndt at kravle rundt, rejser sig mere ved tingene og bevæger sig mere og mere rundt i verden. Det betyder at hun har en stor motorisk uro samtidig med at hun oplever mange ting og det påvirker hende naturligt når hun skal sove og om natten - hendes oplevelser skal bearbejdes i drømme og hendes krop skal finde ro.

For at kunne sove godt og længe i sin seng er der flere ting der spiller ind. Det er naturligvis vigtigt at se på hvordan hun spiser i løbet af dagen - hvis hun er sulten, har hun svært ved at sove godt. Det er også vigtigt at se på hvordan hun sover om dagen og hvor meget hun sover. Hvis hun sover meget om dagen, vil hendes nattesøvn naturligt blive kortere og hvis hun sover meget sent om dagen vil tidspunktet for hende putning om aftenen også skulle rykkes.

Gennemsnitligt skal du regne med at hun har behov for at sove måske 2½ time i løbet af dagen, fordelt på 2 lure og 11½ time om natten.

Du skal også være opmærksom på at hun skal puttes på det rigtige tidspunkt, det vil sige der, hvor hun er træt nok til at kunne falde i søvn, men stadig er vågen nok til at fornemme, hvor hun bliver lagt. Det er således meget vigtigt at du ikke ammer hende i søvn og først flytter hende derefter. Så oplever du nemlig at hun vågner op, bliver forvirret over hvor hun er og naturligt har behov for brystet igen for at kunne sove videre. Hun skal altså lægges mere eller mindre vågen i sin seng og du skal således adskille det at sove med at få bryst, sut eller lignende, hvis du vil undgå at skulle tilbyde det hele natten igennem ... :o)

Det lyder umiddelbart som om at din datter også kunne have lidt ondt og du skal naturligvis være opmærksom på om hun er forkølet, har ondt for tænder, ondt i ørerne eller andet, som hun vågner af. Det kunne også godt være på grund af dette at hun i øjeblikket ikke er så glad for mad, der skal tygges, men helst vil have mad fra glas ...

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 05.30-6: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9.30-10: ½ bolle med smør, ½ banan, frisk frugt i hånden. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur, sover måske kun 45 minutter

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, - makrel, sildepostej, rognguf mv. Tilbehør af rester fra aftensmaden - kogte pastaskruer, stykker af fiskedeller, kødboller eller lignende. Tilbydes grøntsagsmos fra glas som supplement, vand af kop.

Puttes til middagslur mellem 13-14, evt. amning inden - men skal puttes i barnevogn imens hun er vågen. Start evt. med at lade hende sidde op og kigge ud og tril hende en tur, læg hende ned, når hun viser træthedstegn og er parat. Sover måske 1½ time.

Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk, neutral yoghurt eller lignende med frugtmos, ½ banan eller ...


Annonce

... anden frisk frugt, ½ bolle med smør, ost i stænger eller lignende, Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager. Hun må få det samme som I spiser og maden må gerne smage af noget. Du kan godt mixe den hjemmelavede mad med det købte. Du kan således f.eks. give hende hjemmelavet kartoffelmos med lidt grøntsager på glas hen over som sovs. Du kan også købe pasta med kødsovs på glas og selv koge nogle af jeres pastaer og give hende dette sammen med. Du kan altså stille og roligt komme fra glasmaden som hun er glad for over til jeres egen mad. Vand af kop.

Tilbydes evt. lidt frugtgrød med sødmælk til dessert.

Puttes til natten med amning ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Evt. amning, det afhænger helt af hvorvidt hun er blevet ammet inden middagslur og hvordan hun sover aften og nat.

Du skal ikke presse din datter til at spise, for så lukker hun mere og mere munden i. Du skal derimod tilbyde hende både mad fra glas og hjemmelavet mad, så hun får lidt variation, får lidt at vælge imellem og så skal du give hende madro, lade hende prøve at spise lidt selv. Mad i stykker :o)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Du kan sagtens give hende lidt af det du ved hun er glad for, f.eks. ost sammen med lidt anden mad, små stykker frikadelle, stykker af bolle osv. og så se om ikke der stille og roligt glider lidt af det andet ned, når hun har spist osten ...

Du skal være opmærksom på at hun ikke nødvendigvis skal hjælpes, lægges ned, have sut osv om natten. Det kommer helt an på hvorfor hun vågner. Det er naturligt at hun vågner tit og hun kan sagtens småklynke i søvne. Hun må gerne tumle rundt, finde sig en ny stilling at sove videre i - i princippet gør det ikke noget, hvis hun nu får sig lagt på maven og sover videre der. Så en gang imellem skal du lige trække tiden inden du går ind til hende, en gang imellem skal du være der ret hurtigt, hjælpe hende med at skifte stilling og komme videre i søvnen - uden sut ...

Du skal prøve at lære hende at du er der selvom hun ikke kan se dig. Det ved hun ikke, det forstår hun ikke. Når du går, så føler hun sig forladt. Samtidig så forventer hun også at du er der, hvis du bliver siddende hele tiden og bliver ulykkelig, når hun så vågner og opdager at du er gået. Derudover trækker hun måske tiden lidt fordi hun er bange for at du går fra hende, så hun tør ikke rigtigt lægge sig til at sove.

Du skal derfor putte hende kærligt, nemsomt og omsorgsfuldt og så gå fra hende. Kun være væk i få minutter, så tilbage, vise hende at du er der, hjælpe hende med at blive lagt ned, blive puttet igen osv. hvis hun har rejst sig og så atter gå. Ikke forlænge tiden, men hele tiden gå frem og tilbage, så hun ser at du er der.

Om dagen kan du med fordel lege gemmeleg med hende, så hun lærer dette og får den bevidsthed.

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej og giver lidt idé om hvad der foregår hos jer:o) Fortsat god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce