Svar: Skemad - har forsøgt kartoffelmos uden held ...
Kære Udenlandsdansker
Det er rigtig godt at du følger sundhedsstyrelsens bog og det er helt fint, at du laver en grød på slum og således tilsætter f.esk. mme i den mængde som er passende for at grøden bliver så lind og fin som mulig. Mængden af mel, vand, fedtstof og mme lyder helt okay, som du beskriver det.
Du kan godt lave grød der kan holde sig i køleskab til dagen efter. Du kan lave det helt færdig og dele portionen i 2, det kan godt gemmes til næste dag selvom der er fedtstof og mme i. Når du varmer det op næste dag skal det så måske have lidt ekstra mme i, for at blive lidt mere lind i konsistensen efter at have stået. Der sker ikke noget ved at det varmes op igen, det tab der er af vitaminer, mineraler osv. ved genopvarmning betyder ikke så meget.
Du kan dog også gemme grød eller mos uden mme og fedtstof og det kan holde sig i køleskabet i et døgn. Du kan også fryse grøntsagsmos ned i små portioner og så tilsætte mme og fedtstof inden servering.
Da din dreng ikke er så glad for kartoffelmos, så kan du prøve med en grøntsagsmos uden kartoffel. Nogle børn oplever netop kartoffel som noget der hæver i munden og de har rigtig svært ved at kapere dette. Du kan i en overgang som basis i stedet bruge en ren risgrød og så komme f.eks. gulerodsmos på som topping. Du kan dog også sagtens lave en grøntsagsmos af f.eks. gulerod, blomkål, broccoli og tilbyde ham dette.
Planen du har sendt ser umiddelbart rigtig fin ud og rytmen ændrer sig ...
... lidt hele tiden de næste måneder. Det er helt fint med ca-tidspunkter, som varierer +/- ½ times tid - mere præcist behøver det ikke være ... Han sover jo som I skriver lidt varieret og her er man nødt til at være fleksibel:o) I kan ikke styre så meget mere end I allerede gør, som sagt er planen meget alderssvarende fin.
Du kan godt forsøge med vælling, da det kan mætte en lille smule mere. Mange forældre oplever dog ikke den store forskel ... Du kan købe industriel vælling, som bare skal laves ligesom mme, hvor du blander pulver med kogt vand. Du kan også lave vælling selv.
Opskrift på vælling:
2 dl vand
2 tsk. majsstivelse (f.eks. maizena) eller 1½ spsk. rismel
4-6 mål modermælkserstatningspulver (afhængig af mærke).
Vand og stivelse/mel piskes sammen og bringes i kog under piskning. Skru ned for varmen, læg låg på og lad det småkoge - Risvælling i 5-10 minutter, majsstivelsesvælling ca. 1 minut.
Afkøles lidt før modermælkserstatningspulveret tilsættes - og vællingen piskes sammen.
De købte vællinger er beriget med vitaminer og mineraler, hvilket du jo ikke har mulighed for at tilsætte. Dog indeholder erstatningen jo også mineraler og vitaminer, hvorfor den hjemmelavede vælling godt kan bruges.
Med den alder din dreng har nu, så burde det ikke være problematisk at lave vællingen på forhånd, have den stående i køleskabet og varme den inden servering.
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

