Svar: Mosleri, soverytme om natten, og følelser
Kære glade mor
Tillykke med den lille dreng:o) Måske har tingene allerede ændret sig lidt for jer, nu hvor jeg svarer dig. Der sker jo meget med små børn og dagene skifter hurtigt ...:o)
Det lyder som en god beslutning at tilbyde Lauge flaske, det har givet jer en ro og du har helt overblik over hvor meget han spiser og hvad hans behov er. Samtidig kan I deles lidt om at give mad og du kan få den hvile du naturligt har behov for.
Det er helt normalt at børn i 5-6 ugers alderen virker mere søgende, mere pylrede og lidt sværere at stille tilpas. Det hander om den udvikling Lauge lige nu går igennem og at det især mærkes om aftenen hører alderen til.
Du kan godt tilbyde ham lidt ekstra mad. Ofte er børn i denne alder så store at de har behov for at få mælkebehovet sat lidt op og også når man giver flaske, kan lidt ekstra være nødvendigt. Prøv derfor at se om det vil hjælpe at tilbyde ham en lidt større mængde hver gang.
Han er stadig så lille at han har behov for at blive skærmet for indtryk og lyde. Han har brug for hjælp til at holde sammen på sig selv både fysisk og mentalt og vil have stor glæde af at blive svøbt. Det at blive svøbt i et klæde, hvor han har armene lagt ind til kroppen, vil hjælpe ham, når han ikke kan finde roen og ligger og mosler rundt. Det minder om tiden inden i maven, hvor han hver gang han bevægede sig stødte ind i dit ...
... maveskind. Prøv derfor om ikke du med svøb og sut kan give ham den ro han har behov for om natten ...
Det er rigtigt at humørsvingninger er normalt, men det skal helst ikke være sådan at du stadig går og tuder og svinger meget i humøret. Så vil det være en rigtig god idé at du taler med din læge om hvordan du egentlig har det. Det er meget hårdt at miste en forældre og når man så som du, står i den situation at man selv bliver forældre, så kommer der en masse tanker og følelser op til overfladen igen. Det er helt naturligt at du savner din far og ville ønske at han kunne se sit barnebarn og være en del af jeres liv. Men det er vigtigt at du ikke går rundt og er ked af det, dit savn må gerne være der, men det må ikke fylde alt for meget - forstår du hvad jeg mener?
Lauge kan godt mærke når du er ked af det, han kan godt fornemme om du er 100 pct hos ham i tankerne, eller om du har din koncentration et andet sted. Han fornemmer meget tydeligt om du er i ro, i harmoni og har det godt, eller om du er ked af det, stresset, i dårligt humør - børn mærker ofte før vi selv mærker det, hvordan vores humør er. Virker børnene pirrelige og irritable, så er det en god idé at se på sig selv og sit eget overskud og humør ...
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, ring til lægen, hvis du stadig går rundt og er lidt ked af det. Pas godt på dig selv. Knus herfra.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

