Svar: Problemer med renlighed, hvor får vi hjælp?
Kære Majbritt
Jeg er helt enig med jer i at I, jeres datter, har brug for hjælp og jeg kan slet ikke forstå at lægen ikke vil henvise jer videre ...
Der findes så vidt jeg ved ikke private klinikker, men der findes afdelinger på de store hospitaler, som hjælper børn med de problemer jeres datter har og jeg synes du skal ringe til en af dem. De kan i første omgang rådgive dig i telefonen og så kan I tale om det videre forløb.
Du kan søge rådgivning her:
1. Center for Børneinkontinens, Skejby Sygehus - Århus. Deres hjemmeside er www.enuresis-info.dk, tlf. 86 78 41 21
2. Børneinkontinensklinikken, Storstrømmens Sygehus Næstved og det kræver ikke henvisning at komme hos dem. De har Telefonrådgivning tirsdage ml. kl. 08.30 - 15.30
telefon 55 77 64 81
3. Tørdokken, Børnemodtagelsen afsnit 4063, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet. Tlf. 35 45 52 94 ...
... torsdage kl. 16.30 - 19.30
Jeg kunne forestille mig at de vil bede jer om at føre en afføringsdagbog over et par uger, hvori I skal skrive ned hvornår jeres datter har afføring, om hun har afføring i ble, i bukser, på toilet, om hun føler afføringstrang og hvad hun lavede, da der kom afføring i hendes bukser eller ble - var hun igang med at lege, så hun fjernsyn, var hun ude, igang med at spise osv.
De vil højst sandsynligt også spørge jer om hvorvidt hun har været renlig og hvornår, hvordan hendes afføring ser ud, hvor tit hun har afføring, om hun kan mærke at hun skal af med noget, hvad hun spiser, om hun har fejlet noget, om hun har problemer med vandladning osv. osv. En masse spørgsmål som skal afdække hvad problemet er hos jer.
Jeg håber ovenstående hjælper dig videre, de mennesker du skal have fat i sidder de steder ... rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor

