Svar: Mælkebehov, forstår når man peger mv.
Kære A
Det gør mig oprigtigt ondt at høre at I forældre er ved at gå fra hinanden. Det er en rigtig svær situation for jer alle tre og jeg håber I kommer igennem det på god vis.
Hvis Arthur er vant til at være sammen med sin far, - far leger med ham, skifter ham, bader ham osv. så de to har et nært forhold og en god tilknytning til hinanden, så ser jeg ikke nogen problemer i at Arthur sover hos sin far. Så har Arthur jo to primære omsorgspersoner og vil føle sig tryg og rolig ved jer begge. Selvom I nu bor far hinanden, så har Arthur naturligvis stadig behov for kontakten med sin far og det er fint at I forsøger at finde ud af, hvordan I kan skabe gode rammer for dette.
Det er naturligvis nødvendigt at du stopper med at amme, men det kan jeg se ud af dit brev, at du også overvejer. Når han bliver 12 måneder vil amningen om aftenen fint kunne overgå til at være en kop lun mælk og måske få en banan og en godnathistorie og så bliver det hans nye putteritual. Amning derudover kan erstattes med vand.
En plan for dagen kan se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, sødmælk af kop (letmælk efter 1 års alderen)
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, banan eller anden frisk frugt, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Rugbrød med forskelligt pålæg, rester fra aftensmaden, - kogte grøntsager, pastaskruer, stykker af frikadelle og lignende. Vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, frugtmos, müsli eller lignende. ½ bolle med smør, frisk frugt, vand af kop.
Før aftensmad 17: En tallerken med lidt forskelligt grønt. Det kan være kogte ærter, majs, gulerod. ...
... Det kan være rød peberfrugt, agurk, avokado og lignende, som han tilbydes imens du laver aftensmaden klar. Vand af kop.
Aften 18-18.30: Det samme som du spiser, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Mælk af kop.
Puttes til natten med amning ca kl. 20 og i takt med at amningen stopper helt, overgår han til mælk af kop og måske en banan og en godnathistorie inden sengetid.
Mange børn vil omkring 12 måneders alderen vil bruge det at pege, som en del af deres gestik, deres måde at fortælle noget, ligesom de også vil bruge deres tonefald, ryste på hovedet eller se sure ud. Barnet bruger det at pege som en del af kommunikationen. Men det kræver naturligvis at man som forældre også peger ... Arthur spejler sig jo i dig og han lærer at kommunikere ved at gøre det du gør. Så når du peger på en genstand og taler om den, så lærer han at kommunikere på denne måde. Det samme, som hvis du lærer ham at klappe, at vinke, vise hvor stor han er, hvor stærk han er osv.
Det er rigtigt at børn med tegn til autisme måske ikke peger, men der vil ofte være mange andre symptomer også og du kan ikke hive den ting ud "min søn peger ikke" og så derudaf tænke der er noget galt. Børn med tidlige tegn til autisme, vil ofte have store problemer med kommunikation generelt, de vil f.eks. heller ikke vinke, smile til dig, de har svært ved at lege giv-tag-lege, de undgår ofte øjenkontakt, leger for sig selv som om de er i deres egen verden osv. Altså en masse andre ting, som jeg ikke har hørt dig omtale hos Arthur før ...:o)
Det er en hård periode I går igennem lige nu, jeg ønsker jer det bedste og sender et stort knus herfra:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

