Brev:
Kræsne børn - sødmælk eller letmælk?

Hej
Tusind tak for en fantastisk god brevkasse. Jeg har flere spørgsmål vedr. kost, som jeg håber du kan hjælpe mig med.
Jeg har tvillingedrenge på 2 år og 2 mdr. (Marius og Adrian), og jeg er efterhånden ved at blive lidt bekymret over deres temmelig ensidige kost. Efter min opfattelse er de meget kræsne. Allerførst skal det siges, at de er helt raske og meget energiske, og de vejer ca. 12,5 og 13 kg.
Som regel vil de aldrig smage på noget nyt, jeg kan ikke få dem til at spise kød, og især Marius er heller ikke meget for at spise grøntsager (kun agurker og majs). Hvis han skulle bestemme, ville han leve af hvidt brød med smør og pasta. De spiser dog frugt med stor fornøjelse.
Jeg gør meget ud af at lave indbydende og sund mad, og det undrer mig, at de ikke er nysgerrige efter at smage på nye madvarer. Det er jo ærgeligt at smide mad ud dag efter dag.
De spiser havregrød med frugtmos og banan om morgenen, rugbrød til frokost i deres dagpleje (de kan ikke lide pålæg, kun smøreost og figenpålæg), og så laver jeg næsten altid kartoffelmos (for det meste baseret på flere slags rodfrugter), ris eller pasta til aftensmad. De spytter alle former for almindelig kogte grøntsager ud. De får som regel frugt eller yoghurt som ...
... mellemmåltid. De får ingen søde sager i løbet af dagen - kun undtagelsesvis ved særlige lejligheder.
Drengene er født i Skotland (hvor "far" og jeg var alene med dem til de var ca. 14 mdr) - derfor er de ikke i denne alder blevet introduceret for f.eks. leverpostej.
De får altid mælk og vand til måltiderne og i løbet af dagen. Jeg har altid været af den opfattelse, at små børn indtil 3 års alderen skal have sødmælk, men jeg synes også at have læst, at man nu anbefaler letmælk til de 1-3 årige. Er det sødmælken, der mætter mine drenge for meget?
Og så et sidste spørgsmål. Jeg kan forstå at ny forskning har vist, at børn under 3 år maks. må få 50 g rosiner om ugen (svarende til ca. 3 små pakker). Gælder dette så også for figenpålæg? (det er jo også tørret frugt).
Mine drenge har heller ikke været nemme sovebørn (det må jeg vist skrive om i en anden mail), men jeg har i den sidste tid spekuleret lidt på, om det kunne være relateret til kosten. Men som sagt, de får ikke søde sager eller sukkerholdige drikke.
Mange hilsner fra en lidt "madtræt" tvillingemor, der ikke har sovet i 2 år.
Tine
PS: Eftersom drengene er født i Skotland, har jeg aldrig haft kontakt til en sundhedsplejerske eller mødregruppe i Danmark.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor