Annonce

Annonce

Brev:

Mad, pasning og sko


29. august 2008

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Mad, pasning og sko

Hej Helen

Først lige en ”oversigt” over hvordan vores hverdag ser ud, tænker at det giver dig bedre mulighed for at svare på mine spørgsmål.

Olivia er i dag 8 mdr. Hun er en meget glad pige, med krudt i måsen. Hun har svært ved at sidde stille hos os og hygge, det er kun når hun er træt hun vil det. Ellers skal der ske noget hele tiden hun skal udforske noget nyt. Hun kravler og rejser sig op af alt hun kan komme i nærheden af, sofaer, borde, stole, reoler og os. Hun er så småt begyndt at gå langs bordet hvis der ligger noget i den anden ende af bordet hun gerne vil har fingrene i. Hun slipper også med den ene hånd og går ned i knæ og rejser op osv som om hun gerne vil hoppe.

Hun vågner kl. ca. 8.30 der får hun havregrød (1,5 dl havregryn og 3 dl vand) eller øllebrød. Hun har rigtig stor appetit om morgen. Kl. ca. 11 spiser hun et helt stykke rugbrød med enten makrel, tun eller æg. Leverpostej kan hun ikke lide. Derefter bliver hun puttet og sover ca 1-2 timer.

Til eftermiddag får hun 1-2 dl yoghurt med en most banan i. Inden aftensmaden tager hun lige en lille lur på mellem 30-60 min. Til aftensmad kl. ca. 18 spiser hun det samme som os. Kl. 19.30 får hun sin natflaske på 270 ml mme der er ca. 50 ml tilbage når hun ikke vil have mere og så bliver hun puttet omkring kl 20. Vi er næsten aldrig oppe i løbet af natten. Hun drømmer en gang i mellem og så får hun sutten med det en mindre en 1 gang om ugen.

Olivia måler ca. 76 cm og vejer ca.9,3 kg.

Så til mit første spørgsmål.

Er den natflaske nødvendig når hun spiser så meget i løbet af dagen, eller er det bare blevet til et hyggeligt putteritual for både hende og os????. Da vi var på sommerferie var der 2 dage hun var så træt og mæt at indtryk at hun kom i seng efter vi havde spist aftensmad og hun sov lige så længe. Hvornår sige man at børn skal være ”fri” af natflasken ??? Tænker om det måske kommer helt af sig selv når hun skal starte i vuggestue her til oktober, for der skal hun om kl. 06.30 Hun kommer til at få en formiddagslur i vuggestuen, men ellers tænker jeg at hun nok er træt når vi har spist og så kan komme i seng derefter uden flaske. Skal vi prøve at vænne hende af med den inden??? Så det ikke bliver så meget nyt på en gang.

Mht. til pasning er det et stort problem. Når vi er nogen steder og hun ikke sidder hos os, ændrer hun totalt væsen. Hun bliver meget ked af ...


Annonce

... det hvis andre tager hende op eller vil lege med hende og vi ikke er lige ved siden af. Hun er især ikke glad for mænd, bare de kigger på hende kan hun begynde at græde. Jeg er ikke i tvivl om at hun er meget bevidst om hvem der er hendes forældre og hvor det er mest trygt at være.

Vi har prøvet nogle gange at får hende passet er par timer så hun kan vænne sig til at vi kommer igen. Men hun græder meget og intet kan gøre hende glad, bortset lige fra en tur i barnevognen hvor man kan sidde og kigge på alting der bevæger sig. Vi har en gang prøvet at hun skulle spise aftensmad der og været på besøg et par dage før så farmor var frisk i erindringen men hun ville ingenting spise eller drikke. Det var først da vi kom tilbage hun ville spise. Det var okay at farmor gav hende mad og de hygge sig og klappede vi skulle bare være så hun kunne se os.

Det virker som om når vi kommer at hun først lige er ved af falde til ro og lyst til at kravle rundt og kigge på ting. Er det den rigtige måde vi gør det på og bare skal fortsætte.?? Skal der være mere end 2 timer ad gangen når hun først lige er faldet til ro når vi kommer?? Er det bedre hvis dem der skal passe hende kommer hjem til os?? Min mand og jeg vil rigtig gerne have en aften vi kan gå ud og hygge os, hvor Olivia så bliver passet og sover ude, men jeg kan slet ikke se det skal kunne lykkedes, specielt når nu hun ikke vil spise eller drikke.

Fra hun var 2-5 måneder sov hun ude 4 gange og der var slet ingen problemer hun var glad og trives godt hos dem hun var. Tænker at det måske er fordi det ikke er blevet ”holdt ved lige” at hun er så ked af det nu, for hun har ikke været væk fra os i de sidste 3 måneder, der har enten min mand eller jeg været hos hende.

Sidste spørgsmål :)
Sko.??? Har købt nogle lædersutsko til hende så hun kan stå fast på vores trægulv, men det er ligesom hun ikke rigtig kan ånde i dem, for hendes strømper her helt fugtige når jeg tager dem af. Det er vel for tidlig med sådan nogle rigtige gå sko ik??? Har kigget med nogle strømper med dutter under, men synes ikke de virker rigtige skridsikre, og jeg synes det er for koldt at gå på bare tæer. Har du nogen forslag til hvad jeg ellers kan bruge for jeg tænker at det vel ikke er så sundt for hende at rende rundt med fugtige strømper.

Det blev vist lidt langt, håber du kan tygge dig igennem det.

Med venlig hilsen

Heidi

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce