Svar: Røde sviende skamlæber
Kære Christina
Det er meget tænkeligt at din datter har fået en svampeinfektion. Hun har været syg med forkølelse og hoste, hendes immunforsvar har været lidt nede og det er meget normalt at børn i den forbindelse kan få lidt svamp i bleområdet. Samtidig har hun haft feber, svedt og svamp trives rigtig godt i fugtigt, varmt miljø.
Svamp i bleområdet ses som røde sammenhængende plamager. Der er ofte også knopper, huden/udslættet virker hævet og der kan være væskende blærer. Det ses både på kønsorganerne, imellem ballerne, omkring endetarmsåbningen og det sidder ...
... også nogle gange i hudfolderne i lysken.
Svamp skal behandles med Brentan. Det fås på recept hos lægen. Du kan dog også købe en mildere form på apoteket i håndkøb - Brentan Babypasta hedder det. Hvis din datter kun er lidt angrebet kan det hjælpe, hvis det er meget, så er det vigtigt at du får lægen til at se på det og får en recept på svamp, hvis det er hvad der er tale om.
Giv hende lidt A38 eller tykmælk, som kan virke indefra. Hold igen med de meget sukkerholdige fødevarer da svamp trives godt af sukker.
Fortsat held og lykke, håber I snart er ovre det:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

