Svar: Søvn og amning - 12 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev. Du har meget fint beskrevet hvad problemet er hos jer og jeg skal prøve at 'skære det ud i pap' og forklare hvad der sker ...:o)
Vi har alle brug for det der hedder søvnassociationer. Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Din datter er afhængig af at få bryst, hun er afhængig af at blive vugget i dine arme. Hun kan kun sove, hvis du gør disse ting - du har altså lært hende at det er sådan hun skal falde i søvn.
Med den alder hun har nu, så ligner hendes søvn meget din og det betyder at hun gennemgår flere forskellige faser – hun sover let, hun drømmer, sover dybt osv. og hele natten igennem veksler hun mellem de forskellige faser. En gang imellem vågner hun op – hun sover let, det vil sige er stadig sådan halvtsovende, hun flytter på sig, lægger sig om på siden, mosler om på maven, skubber til dynen, trækker den op osv. og det samme gør du, når du sover. Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dyne lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og din datter må således gerne vågne lidt op natten igennem. Hver gang hun ...
... skifter søvnfase, så vil hun vågne lidt op, ændre på sin stilling, småklynke osv. og det er hendes søvnassociation der skal få hende til at sove videre igen.
Din opgave er derfor at lære hende at sove uden bryst. Hun kan sagtens for dagplejen gør det, men sammen med dig, så er rutinen og vanen en anden og der er kun en til at bryde det mønster og det er dig ...:o)
Jo før du får hende lært at sove uden bryst om dagen, jo før vil du også kunne lære hende det om aftenen og i takt med at hun lærer dette, så vil hun også kunne falde i søvn uden brystet, når hun i løbet af natten vågner fordi hun skifter søvnfase.
Når du ammer hende i søvn og flytter hende imens hun sover, så vil hun altså helt naturligt vågne op og være ulykkelig - hun kan ikke forstå hvor hun er og hun vil søge brystet og stedet hvor hun faldt i søvn - præcis som du skriver "hun vågner når hun mærker hun ligger et andet sted" og det reagerer hun naturligvis voldsomt på.
Du må gerne amme din datter en gang dagligt inden hun skal sove om aftenen. Men det er vigtigt at du efter amning putter hende, der hvor du vil have hende til at sove og det er vigtigt at hun registrerer hvor hun bliver lagt, hun må ikke flyttes når hun er faldet i søvn, hun skal flyttes inden. I stedet kan du så sidde hos hende, holde hænderne på hende, eller simpelthen putte hende og gå og se om ikke hun er i stand til at finde roen selv.
Om dagen skal hun puttes uden amning, præcis som dagplejer gør og du kan så, når hun er hjemme trille hende en tur i barnevognen i stedet. Lad hende sidde op, kigge på verden og put hende først, når hun viser træthedstegn. På den måde kan du holde hende fra brystet.
Hun skal naturligvis have mad nok i løbet af dagen og søger hun brystet må du tilbyde hende mad i stedet og vand eller evt. lidt lun mælk af en kop - hun skal så vidt muligt ikke længere ammes om dagen.
Jeg håber ovenstående er præcist nok og viser dig, hvorfor din datter reagerer som hun gør og hvad du skal gøre ved det. Jeg ved godt at det bliver lidt hårdt at ændre vaner, men det er godt for jer begge :o)
Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor

