Svar: Gerne have suttelut
Kære Mor K
Som udgangspunkt er det en uskik at lade guldklumpen rende rundt med sut i munden hele tiden. Det kan ødelægge hans tænder, hans sprog, det øger hans mundvand osv. og alt det ved du jo selvfølgelig godt. Sutten skal bruges, når han skal sove og når han en gang imellem er ked af det og finder trøst ved det.
Jeg har selvfølgelig stor forståelse for at der er sket mange omvæltninger og at flytning, ny institution x 3, rejser osv. har gjort at han bruger sutten som sin sikre base, den gennemgående tryghed - den har han med sig alle steder. Hans alder taget i betragtning synes jeg heller ikke at I skal forbyde ham at få sin sut, men det vil være en rigtig god idé, hvis I kunne forsøge at motivere ham til at bruge den lidt mindre, så I stille og roligt får trappet lidt ned.
Det kan være at tilbyde et alternativ en gang i mellem, det kan også være ved at aflede ham, så han glemmer at han bad om den og så vil det en gang imellem være okay at sige nej, forklare at han ikke skal have sut lige nu.
Nogle gange kan man godt aflede ved at kilde ham, nusse ham, ...
... blæse luft med læberne på ham "neeeiih, du skal ikke have sut lige nu, du skal kildes, eller mor spiser dig ..." Så man får drejet situationen væk, får givet ham nærhed og kontakt og gør det til noget sjovt. Nogle gange kan man aflede ved f.eks. at give ham et stykke agurk, en bolle eller lignende i hånden. F.eks. i autostolen i bilen, når han hentes. I stedet for en sut i munden, kan han få et stykke agurk eller lignende ...
Han behøver heller ikke sutten, når I er oppe at handle. Føler han tryghed ved at have den med, så er det fint, men når han så snakker så sig at han skal tage sutten ud af munden, så I bedre kan høre hvad han fortæller. På den måde kan man godt stille lidt krav. Ligesom de sandsynligvis i vuggestuen har regler om at børnene ikke render rundt med sut i munden, når de er udenfor, men så vidt muligt kun har den, når de skal sove ..?
Så en balance mellem at møde ham og give ham den tryghed sutten er og samtidig også trappe lidt ud og stille noget andet i stedet, så behovet for sut bliver mindre og mindre, - det er en god idé:o)
Held og lykke med det:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.

