Svar: Problematisk overgang fra bryst til flaske
Kære mor
Tak for dit brev:o) Jeg kan godt forstå du er i vildredde og ikke ved, hvad du skal gøre. Det er jo et dilemma du står i ...
På den ene side virker du træt af at amme. Du synes ikke det er særlig rart, det er ikke noget du nyder og samtidig har du sandsynligvis også tanker som - "modermælken er jo bedst for ham" og "jeg er også en dårlig mor, når jeg nægter at give ham det han beder om ..." Men sagen er jo at der skal to til at få amningen til at fungerer og det skal være rart for jer begge.
Det er jo ikke kun et spørgsmål om at din dreng skal have din mælk, det er jo også et spørgsmål om at det skal være rart for jer begge at han ligger ved brystet. Og er det rart? Er det godt for jer begge eller føler du direkte væmmelse ved det, er det blevet mere en pligt end noget du egentlig bryder dig om?
Hvis du har det sådan at det er okay, det er ikke det bedste du har oplevet, men du vil gerne amme, når han nu gerne vil det, så er det fint og jeg synes du skal fortsætte. Men hvis du ser det som noget ubehageligt, hvis du faktisk ikke bryder dig om det, så synes jeg at du skal stoppe. Han mærker naturligt også din vægring mod at have ham der og så er det langt bedre at foretrække en glad mor, en god situation hvor han får flaske end en situation som er svær for jer begge.
Du kan overveje hvorfor han afviser flasken til at begynde med. Måske ...
... er det fordi han ikke rigtig kan mærke at mælken kommer. Det kunne derfor hjælpe at skifte til en sut med lidt større eller flere huller - en sut beregnet til vælling eller en sut beregnet til et lidt ældre barn. I forhold til at du bruger Pigeon, så kunne du f.eks. prøve at købe en flaskesut størrelse Large, som passer til børn fra ca 7 måneder.
Din dreng kan jo godt finde ud af at sutte på flaskesutten og drikker fint 100ml mælk - han har bare lidt svært ved at finde ud af, hvad han skal når du tilbyder ham flasken og hvis mælken løber lidt lettere til ham, så hjælper det måske ...
Du fortæller at han græder og et er svært at få ham til at tage flasken, men du fortæller også at det er en kamp at få ham til at spise ved brystet - så uanset hvad du vælger, så lyder det som om at det ikke sker uden gråd hos jer.
Det er rigtigt at han har behov for skemad men også skal have sit mælkebehov dækket og derfor er det naturligvis vigtigt at du tilbyder ham mælk i løbet af dagen og holder mængden af skemad nede, så han fortsat har plads til mælk i maven. Det vil sige at 1 dl. grød/mos 3 gange dagligt er fint - han skal ikke have større mængde, heller ikke når han samtidig har problemer med forstoppelse.
Jeg håber mine tanker hjælper dig videre i din beslutning, det er i sidste ende kun dig, der kan mærke, hvad det rigtige at gøre er:o)
Held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

