Brev:
4, måltid, hvornår? Og hvorfor er jeg så angst?

Hej Helen
Tak for dit sidste svar - det beroligede mig og det går nu strygende med at få Zacharias puttet i sin egen seng :o)
Efter jeg havde sendt mit sidste brev kom jeg i tanke om et par ting jeg glemte at spørge om, så her kommer lige et brev mere :o)
Mit første spørgsmål går på, hvornår man går fra 3 til 4 måltider skemad om dagen? Og hvor længe skal man blive ved med at tilbyde mme efter et skemåltid? Zacharias bliver 7 måneder om 3 dage, så er det ved at være tid til et 4. måltid eller er det først når han bliver 8 måneder? Og så tænker jeg også på, hvad et fjerde måltid kan bestå af?
Jeg mener min egen sundshedsplejerske nævnte noget om naturel cultura med frugtmos i, men det kan han absolut ikke lide, så hvad kan man tilbyde i stedet?
Mit andet spørgsmål er noget helt andet og handler mere om mig selv og det faktum, at jeg ofte er panisk angst for, at der ...
... skal ske min søn noget. Indtil videre er han kun blevet passet af min søster, der selv har et barn på 10 måneder (og det var kun i tre timer) og det er simpelthen fordi jeg ikke har tillid til at andre mennesker kan tage sig lige så godt af ham, som jeg selv. Min hjerne går fuldstændig i selvsving og så forestiller jeg mig alle mulige skrækkelige ting som fx. at han bliver tabt på gulvet, får lov til at ligge i sin seng og skrige eller der bliver hældt skoldhed kaffe udover ham (og det er ikke de værste tanker jeg har haft).
Er det normalt at være så bange og hvad kan jeg gøre for at komme over det? Hører det bare med til det at være mor, at man altid er så overbekymret eller hvad? Jeg synes ikke jeg kan fornemme på pigerne i min mødregruppe, at de har det på samme måde og deres babyer er også blevet passet flere gange efterhånden. Det tør jeg bare slet ikke... Hvad gør jeg?
Camilla
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.