Svar: Gravid, ferie og ægløsning
Hej med dig
Det er fint at du nu har besluttet dig for at købe ægløsningstests for at få klarlagt, hvornår din ægløsning finder sted. Det kan anbefales at du sammen med dette begynder at måle din morgentemperatur.
Det er sådan at når din ægløsning har fundet sted, så stiger din temperatur, - hvis du således hver dag i hele perioden prøver at tage din morgentemperatur, så kan din temperaturforhøjelse give dig et mere præcist billede af hvornår du har ægløsning end en udregning. Samtidig kan du så anvende en ægløsningstest, da det er en sikker og nem måde til at forudsige ægløsning, og dermed finde din frugtbare periode.
Når dine æggestokke frigiver et æg, så fanges det af æggelederen og føres frem mod livmoderen. Dette sker på grund af det luteiniserende hormon LH og i 1-2 døgn lige inden ægløsningen stiger koncentrationen af LH.
En ægløsningstest måler koncentrationen af LH-hormon i din urin og når testen er positiv er chancen for at blive gravid størst i de efterfølgende 2-3 dage. Det vil være godt at I har samleje allerede den dag, hvor du har en positiv test, da din mands sæd kan overleve i nogle døgn. Du kan altså blive gravid samme dag, som du har en positiv ægløsningstest og så de efterfølgende ca. 2 dage.
Ud over at måle temperatur, så du har fornemmelsen af at ægløsningen er ...
... på vej, så kan du også kigge på dit udflåd. Når dit udflåd ændrer struktur, bliver mere fast i konsistensen, når du ligesom kan strække det imellem dine fingre, så er det også tegn på ægløsning. Altså se efter udflåd som virker lidt langt og sejt i det, modsat udflåd der virker mere smattet.
Så du skal altså holde øje med om du har lidt temperaturforhøjelse, hvordan dit udflåd ser ud og så tage en test, når du mener det kan være nu - når testen er positiv, så er det bare med at gå igang.
Du kan naturligvis godt forsøge at beregne dit ægløsningstidspunkt. Hvis du har en nogenlunde ens cyklus, så vil du som tommelfingerregel have ægløsning ca 14 dage efter sidste menstruations første dag. Du kan altså også ved at holde dig til dette ca. tidspunkt, tage en ægløsningstest der og så se om ikke den er positiv.
Nu har du således både temperatur, beregning, udflåd og test til at vurdere ægløsningstidspunktet og dermed størst chance for graviditet - håber det lykkes snart:o)
Med hensyn til skiferie, så skal man normalt passe på med sport, hvor man kan falde eller få stød. Du skriver dog at du er meget habil på ski og har stor rutine og sjældent falder, - det må blive et skøn. Jeg synes du skal spørge din læge eller jordemoder, hvis det til den tid er relevant.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

