Annonce

Annonce

Svar: Dagpleje versus vuggestue


4. september 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Sara

Jeg tror desværre ikke at der findes noget entydigt svar på dit spørgsmål. Der er fordele og ulemper ved både dagplejesystemet og vuggestue og hvad der er det rigtige valg afhænger både af barnet, familien og den situation man står i.

Dagpleje er rigtig godt, hvis man som jer har en dagplejer der er dygtig, som kan rumme barnet og de individuelle forskelle børnene har. Dagplejere kommer på kurser som du skriver og nogle dagplejere lever jo simpelthen for de børn, de går op i deres arbejde og der er ingen tvivl om at de vil børnene det bedste. Det er et nært og tæt miljø, der er mulighed for at give barnet en anden ro, end der er i en institution.

Det er som du skriver også et følsomt system, fordi barnet er nødt til at komme i gæstedagpleje, hvis den faste dagplejer er syg, har ferie eller skal på kursus. Kommunerne forsøger naturligvis at lave et trygt gæstedagpleje-system, således at barn og gæstedagplejer kender hinanden fra legegruppen og der er en fast gæstedagplejer på, så barnet kun oplever to forskellige hjem. Når dette fungerer er det rigtig godt, desværre hører man jo om børn der bliver kastet fra den ene dagplejer til den anden og når dette sker, er det en ulykkelig situation.

I vuggestuen vil barnet altid blive afleveret samme sted, selvom pædagogerne skifter. Bases er således noget barnet kender godt. Derudover har pædagoger jo en 3½ årig uddannelse bag sig og derfor også en teoretisk viden, som gør at de blandt andet kan observere og handle i forhold til både barn og forældre på en anden måde end man normalt kan som dagplejer. Der er som du skriver, dog en del mere uro ved at være i vuggestue, der er et højt lydniveau, flere børn samlet samme sted osv. Der er dog også ofte flere hænder og også flere øjne til at vurdere det enkelte barn.

Du fortæller at Emil er tryg ved sin dagplejer og stedet, du fortæller at hun er dygtig, sød og jeg får helt klart indtryk af at det er et rigtig dejligt sted han er. Det synes jeg et eller andet sted er vigtigt at holde fast i. Det fungerer, Emil trives, han har det rigtig godt. Hvorfor ændre noget som fungerer ...


Annonce

... ...?

Det der er den største bekymring er hvorvidt dagplejer hos jer er stabil. Du er ked af gæstedagplejesystemet, men måske det slet ikke er særlig relevant hos jer. Det kunne jo godt tænkes at dagplejer her er meget stabil og at de flere af de dage, hvor hun ikke er tilgængelig, at man kan planlægge sig ud af det. Det kunne være at I kunne holde ferie i nogenlunde samme periode og måske er hun stort set aldrig syg ...

Jeg kan godt forstå at dagplejer gerne vil have en afklaring og jeg synes det er helt relevant at du taler med hende om at den bekymring du har hænger sammen med systemet og ikke med hendes evner til at yde omsorg for Emil. Man er selvfølgelig ikke selv herre over sygdom, men derfor kan du jo godt tale med hende om, hvorvidt hun er meget syg, tit tager på kurser osv. - hvis du fortæller hende at det er en bekymring du har, så kunne det jo tænkes at hun sagde "de sygdomsdage jeg har kan tælles på en hånd" eller "jeg ved jeg skal på kursus først i januar" eller "jeg plejer altid at holde ferie i skoleferien" .. og så er det jo ting, som du kan planlægge ud fra.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Jeg synes det skal prioriteres at din dreng har det godt. Du ved hvad du har, men aldrig hvad du får og lige nu lyder det rigtig godt det du fortæller ...

Modsat, hvis du allerede nu ved at du påtænker at flytte ham om et halvt år, hvis du har den holdning at han skal væk fra dagplejesystemet, så kan du ligeså godt gøre det. Du skriver: "Vil det være bedre for ham at blive i et nærmiljø hvor han trives, eller er det bedre at flytte ham nu, i stedet for om et halvt år?" Jeg tænker at hvis han har det godt, hvor han er, I føler jer trygge og glade for stedet, hvorfor skulle han så flyttes om ½ år? Hvis I har en grundholdning om at vuggestue er det bedste for Emil og I derfor vælger at flytte ham inden for overskuelig fremtid, så synes jeg ligeså godt at I kan gøre det med det samme ... Ellers kan han for mig at se ligeså godt blive i dagplejen til han kan komme i 2-års børnehave eller lignende, hvis I har en sådan, hvor I bor :o)

Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce