Annonce

Annonce

Brev:

Dreng der fylder for meget


4. september 2008

Kategori:
Alder:
3 år, 3 mdr.

Dreng der fylder for meget

Hej Helen,

Det er ellers ved at være længe siden, men nu er der igen brug for råd :-)

David blev tre i slutningen af maj og startede i børnehave en måneds tid før. Han trives i børnehaven, han er generelt glad og har det godt, men vi har et problem, der lige nu virker uoverkommeligt.

Han kan på ingen måde underholde sig selv i bare to sekunder. Dvs. han kan godt – han er faktisk ret god til at lege selv – men han gider ikke. Han vil meget hellere lege med sin far, og i nødstilfælde – dvs. når far ikke er hjemme – mig.

Problemet er, at det har taget fuldstændig overhånd, og min mand og jeg kan dårlig få vekslet to ord med hinanden fra vi kommer hjem, til David er gået i seng. Hvis jeg har hentet David i børnehaven, kan vi godt hygge os med lidt mad og en bog og/eller lidt fjernsyn. Men så snart far kommer hjem, er det: ”Vil du lege?”, ”skal vi lege?”, ”hvornår skal vi lege?”

Hvis min mand har hentet i børnehaven og jeg kommer senere hjem, er det nærmest umuligt for mig at få kontakt med både ham og David – fordi vi konstant bliver afbrudt af: ”Hvornår skal vi lege videre?”

Vores måltider hakkes i stykker – ofte kan David dårligt nok koncentrere sig om at spise sig mæt, før han begynder at spørge far: ”Er du færdig?” – så de kan lege videre.

Vi har prøvet at sætte ham i gang med en leg, og så gå og lave noget andet. Men så stopper han og begynder at klynke, eller siger: ”Jeg venter bare på, at du er færdig?” Eller følger efter en rundt i huset og spørger, hvornår vi skal lege igen.

Han gider ikke lægge puslespil eller spille spil – det skal være leg á la ”så skal du være ham her, og så er jeg ham der, og så siger du, og så gør jeg…”

Vi har også prøvet bare at insistere på, at nu må han altså lege lidt selv, fordi vi simpelthen ikke orker mere, ...


Annonce

... men resultatet er det samme – klynk, og hængen rundt og vente på, at nogen skal komme og lege igen.

Lige da han var startet i børnehave, var det som om han fik så meget stimulans dernede, at han gik helt ind i sig selv, når han kom hjem, og virkelig legede meget selv. Men nu er det helt væk. Kan det have noget at gøre med, at han ikke får nok stimuli dernede? Hele sommeren har de stort set ikke lavet andet end at have ungerne ude på legepladsen uden synderlig aktivering.

Det er jo ikke fordi vi ikke vil bruge tid sammen med ham, og han mangler altså hverken samvær eller opmærksomhed, men alt går op i leg, og det er opslidende. Som sagt har min mand og jeg ikke to sekunder sammen, med mindre vi insisterer, og så har vi i mellemtiden en klynkende, afventende dreng. Jeg synes, vi mangler at have kontakt med ham på et andet plan, hvor det ikke kun drejer sig om at agere en anden – dvs. en pirat, eller et tog, eller et uhyre, eller hvad legen nu handler om.

Hvad gør vi?? Det er vel ikke urimeligt at kræve af en dreng på 3, at han ind imellem underholder sig selv?? Vi prøver så vidt muligt at inddrage ham i vores hverdagsaktiviteter – madlavning, tøjvask, oprydning osv. – men han gider sjældent, fordi han hellere vil lege.

Da han var spæd, var han et meget uroligt barn og kunne ikke ligge selv. Han har altid krævet meget opmærksomhed, så jeg tænker på, om vi er kommet ind i et dårligt mønster, som stammer helt tilbage fra han var lille? Sammen med fx min mor er han ikke nær så krævende og leger meget selv. Er det simpelthen et spørgsmål om at ændre hans forventninger til os?

Jeg håber, du kan hjælpe. Du må også meget gerne anbefale noget læsning, der fortæller om, hvad et 3-årigt barn er for en størrelse. Hvad foregår der i ham i denne alder?

Tusind tak!
Line

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Omega-3 til gravide

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).

Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.

Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.

Kærligste Hilsener
Mia, gravid med sit første barn.


Annonce