Brev:
Vuggestue og ekstremt morsyg
Hej Helen
Nu er Jacob blevet 1 år gammel og han er så glad hver eneste dag. Han er utrolig kærlig, forstået på den måde, at han krammer meget og elsker at sidde på arm og putte sig ind til os. Der er aldrig noget pjat med ham. Han sover i sin egen seng indtil ca midt på natten ved 3 tiden hvor han ofte vågner og så kommer han over imellem os. Hver morgen kravler han fra den ene til den anden og lægger kinden til vores kind mens han siger hmmmm...!
Alt i alt en glad dreng der bevæger sig og tumler og er meget nysgerrig. Jeg har som mor alligevel nogle tanker jeg godt vil høre din mening om.
Vi bor jo som bekendt på Cypern og her er det meget varmt. Det betyder at Jacob ikke rigtig kan komme ud før ved 15 16 tiden hver dag. Her er ingen græs men bare sten udenfor som vi så går lidt ud på når den værste sol er ved at være overstået og så er der selvfølgelig stranden som vi også bruger når solen ikke er for stærk.
Det er en meget lille by vi bor i og der er ikke rigtig så meget at foretage sig. Derfor har vi taget beslutningen om, at Jacob skal et par timer i vuggestue om dagen. Jeg leger med ham hver evig eneste dag og jeg elsker det, men jeg kan mærke på ham at det med bare at være indenfor i stuen ligesom ikke rigtig er nok. Han vil jo så meget mere. Han har brug for en græsplæne at lege på, men det har vi ikke hernede.
Jeg har det frygteligt med at han skal i den vuggestue et par timer om dagen, men jeg gør det udelukkende for ...
... Jacobs skyld. Jeg vil så gerne at han oplever og ser noget andet end bare mig, stuen og mine påfund.
Han græder når vi afleverer ham og så har jeg ellers kontakt med dem dernede hele tiden. Det skal lige nævnes at han kun har været der i en uge nu. Han har højst været afsted i 2 timer for så har de ringet efter mig fordi han har været ulykkelig.
Så snart jeg kommer igen er han glad.
Er det forkert af os? Og er det måske i virkeligheden nok for ham bare at være sammen med mig og sin far selvfølgelig?
Hans far arbejder hjemme, men kommer indimellem nedenunder for at være lidt sammen med os om dagen.
Hvad synes du? Jeg har sådan en fornemmelse af, at Jacob synes vi svigter ham.
Hernede opfordrer de os til at snige os ud af døren så han ikke ser vi går, men i Danmark siger man noget andet. Ville du ikke mene at det er bedst at vinke farvel?
Jacob er meget morsyg, indimellem nægter han at komme over til sin far og græder ulykkeligt om morgenen når jeg går på badeværelset i 2 minutter for at klæde mig på. Han er glad og tilfreds hvis bare han må være hos mig.
Er det normalt at han stadig er så morsyg??
Andre mennesker kommenterer det jo ofte som noget negativt, men jeg har intet andet gjort end taget mig af ham og givet ham alt den tryghed og nærhed og kærlighed han har brug for.
Jeg håber du kan finde mine spørgsmål i den lange tekst men jeg havde bare brug for at dele mine tanker lidt med en udenforstående.
Mange hilsner Trine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.