Annonce

Annonce

Svar: Babyen spiser for lidt


5. september 2008

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Evelyn

Der kan være noget fornuftigt i at holde fast i en god ammerytme, hvor din datter spiser hos dig ca hver 3-4 time. Hun må altså gerne sove 3-4 timer og med både amning og supplement af flaske, så er det naturligt hvis hun lige nu pludselig sover længere og mere end du tidligere har oplevet. Det er dog vigtigt at hun ikke sover så meget, at hun misser et måltid.

Hun skal have mad mindst 6 gange i døgnet - ellers skal du vække hende, det er du nødt til, når hun ikke tager nok på og ikke er ældre end hun er. Du kan vække hende ved f.eks. at skifte hende, det at få tøjet af får ofte spæde børn til at vågne op til dåd :o). Det vil sige, hvis hun begynder at sove 5 timer i løbet af dagen, så er det uhensigtsmæssigt - hun skal op og skal have mad, ellers kommer hun i underskud og tager ikke nok på.

Men hvis hun spiser hver 3-4 time, så hold fast i den rytme og brug så en brystpumpe eller stimuler og malk ud med hænderne, hvis du bedre kan lide det og mestrer teknikken. Det er altså fint at du ammer hende, som hun viser behov for, men du må så øge din egen mælkeproduktion ved at malke ud imellem to amninger. På den måde vil din mælkeproduktion kunne stige og du vil i takt med at hun spiser mere og mere hos dig kunne skrue ned for det supplement hun får på flaske.

Hendes mælkebehov er ca 1/6 af hendes vægt. Det betyder at når hun vejer 3600g så vil hun have behov for ca 600ml mme i døgnet. Fordel på 6 flasker, giver det ca ...


Annonce

... 100ml hver gang. Du må forsøge at supplere efter hvordan hun viser behov. Hvis hun søger og efter amning virker mere sulten, så er det fint at tilbyde hende ekstra og det behøver bestemt ikke være hver gang. Det er meget tænkeligt at hun især sidst på dagen har behov for lidt ekstra men først på dagen fint bliver mæt på det du producerer. Du vil naturligt have mere mælk først på dagen end sidst på dagen.

Du må altså gå ud fra at hun virker mæt og tilfreds efter amning, når hun er det og at hun viser behov for mere efter amning, når hun har behov for det ... Du kan dog ikke på nuværende tidspunkt regne helt med at hun selv fornemmer sit behov. Netop fordi hun har taget for lidt på, så har hun måske vendet sig til at lade sig nøjes med en mindre mængde og det er dette I skal have ændret. Hun skal stille og roligt lære, hvordan det føles når man er rigtig mæt, hun skal have en rytme, hvor hun spiser godt (en større mængde), sover godt (længere og sammenhængende) og tager på.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du kan sagtens malke ud mellem amninger og stadig have mælk. Det tager normalt ca 1 time at producere 45% af mælken igen. Efter 2 timer har du dannet mere end 70%, efter 3 timer ca 90% og efter 4 timer er brystet fyldt helt op igen. Hvis din datter således efter amning sover 3-4 timer, så kan du sagtens malke ud 1½-2 timer efter sidste amning og stadig nå at producere mælk til hun vågner og skal ammes igen.

Håber du hermed er hjulpet lidt videre, held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce