Svar: Ny rytme?
Kære Bibi
Planen for dagen ser umiddelbart fin ud, det lyder meget alderssvarende det du fortæller og det er faktisk helt fint at Tinus nu er begyndt at sætte ammeintervallet lidt ned.. I forhold til hans alder er det nemlig meget passende med amning/flaske ca 4 gange dagligt og det er faktisk det han får.
Det er fortsat passende at han ammes (eller får flaske) sen aften og tidlig morgen, men midt nat må du gerne holde fast i at han skal sove uden brystet, så fortsæt det du forsøger her. Man kan så diskutere hvornår amningerne (flaskerne) skal ligge om dagen og her vil det ofte være sådan at man tilbyder mælk inden middagsluren og det 4 måltid om eftermiddagen - eller undvære mælk inden lur og så lader barnet få sin mælk om eftermiddagen og således bibeholder 3 måltider i stedet for at øge til 4. Der er mange børn der i 7 måneders alderen trives bedst med 3 måltider skemad og så ekstra mælk om eftermiddagen.
Hvorvidt du skal stoppe amning eller fortsætte afhænger helt af hvordan du har det bedst, når du skal starte på arbejde. Da Tinus tager flaske med vælling, så kan du jo i princippet overgå til fuld flaske, men da han også er glad for bryst, så kan du også bibeholde dette. Du skal gøre det, som du fornemmer vil fungere bedst for jer alle.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos og frisk frugt i hånden, det kan være appelsinbåde, kiwi, blommer, fersken, nektarin, melon eller lignende blød frugt. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl. ...
... 10
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes små brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, agurkestænger, kartoffelbåde eller lignende i hånden, vand af kop.
Puttes til middagslur ca 13.30-14 og kan tilbydes bryst eller flaske inden
Eftermiddag 16: Tilbydes bryst eller flaske med mindre han har drukket dette inden lur, så kan han i stedet tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden som om formiddagen, vand af kop.
Aften 18: Famliemad, ris, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Fortsat masser af mos og ved siden af så noget af jeres mad i hånden - det kan være kogte blomkål, broccolihoveder, kartoffelbåde eller lignende som han kan sidde og gnaske i. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske vælling ca 19.30-20
Sen aften 23: Ammes
Nat 23.30-05: Sover uden mælk
De natlige opvågninger han har skyldes sandsynligvis ikke behov for mælk, men handler snarere om at han motorisk er urolig, får sig lagt i stillinger hvor han ikke kan komme væk fra, har svært ved at finde roen og komme videre i søvnen. Derfor er det godt, hvis du kan nøjes med at hjælpe ham om på siden, blive lagt godt igen, blive puttet med dynen, kærtegnet lidt osv. Prøv at holde igen med både bryst og sut, så han lærer at falde i søvn uden på sigt at behøve din hjælp ...
Hvorvidt du skal stoppe amningen eller fortsætte afhænger som sagt helt af hvordan I har det bedst. Vælger du at stoppe, så vil det være relevant at tilbyde flaske på de tidspunkter hvor du ellers ville amme.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"

