Annonce

Annonce

Brev:

Far skal putte men vil ikke sove uden bryst


5. september 2008

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Far skal putte men vil ikke sove uden bryst

Kære Helen

Vi har et soveproblem med vores lille Max. Han kan simpelthen ikke falde i søvn uden bryst. Han har aldrig ville tage sut, og flaske er han lige begyndt at tage imod. Han drikker dog kun to om dagen og om aftenen ved sove tid har det overhovedet ingen interesse. Det tog os næsten to måneder, med forsøg tre gange om dagen, før han drak sin første flaske.

Jeg er begyndt at arbejde igen tre dage om ugen dvs. at jeg først kommer hjem 20:30. I den tid er Max ved sin far, som er ved at gå ud af sit gode skind, fordi han ikke kan putte ham. Jeg har læst flere af dine svar på soveproblemer samt ”god nat og sov godt” og vi har prøvet det ene og det andet, men indtil nu er alle forsøg mislykkedes.

Max startede med at have kolik i de første tre måneder, og havde flere blokader i ryggen, som først blev opdaget lidt sent. Han skreg og skreg dagen lang. Lægen rådede mig til altid at tage ham op og amme ham når han skreg for at han i det mindste fik den tryghed han havde brug for. Nu er det hele for længst overstået, og han nu en dejlig og altid grinende lille fyr. Men, han har selvfølgelig lært at når man skal sove skal man have bryst.

Om dagen falder han dog i søvn i barnevogn eller bil uden bryst. Så længe man bevæger sig er der ingen problemer. Det er endda flere gange sket at han er faldet i søvn på fars arm om dagen – dette er aldrig sket om aftenen og det er aldrig sket for mig! Jeg ammer kun morgen, aften og nat.

Jeg har i næsten en måned været opmærksom på at tage ham fra brystet for han falder i dyb søvn. Vi har prøvet med klude som dufter af mor, vi synger og vugger og ”schyyer” i en uendelighed. Til tider far og mor sammen og til tider far og mor hver for sig. Vi har prøvet at putter ham i vores seng, i hans egen seng, med lys, uden lys, på maven, på ryggen - ja jeg ved snart ikke hvad vi ikke har prøvet, men han giver bare ikke op. Det ender altid med at han bliver så træt at han kører helt op i de høje toner.

Jeg vil dertil sige at jeg ikke er glad for at lade det komme så vidt for jeg er ...


Annonce

... bange for at han skal begynde at blive bange for at falde i søvn hvis det hver gang er en uendelig kamp, så jeg ender hver gang med at berolige ham med brystet og har aldrig set det som en mulighed at lade ham skrige sig selv i søvn.

Den anden dag besluttede jeg mig dog for, at om det så skulle tage hele natten, så ville jeg se hvor lang tid det vil tage ham at falde i søvn ved mig uden bryst. Jeg badede ham i lang tid så kom af med en masse energi og var død træt. Jeg lavede en flaske (som han overhovedet ikke ænsede et sekund), sang en sang lagde ham ned og blev lidt hvorefter jeg gik ud af rummet da han begyndte at kalde gik jeg ind og sad ved ham sang og holde på ham vuggede ham osv. osv. Det hele endte med at jeg efter næsten to timer sejrede, men ikke uden sår – han havde simpelthen suget sig fast i min arm så jeg har to store blå sugemærker. Jeg tør ikke tænke på hvordan jeg ser ud om et par uger hvis dette forsat skal være løsningen. Efter denne episode prøvede jeg selvfølgelig at indføre en sut – men endnu uden resultat.

Man kan ikke forestille sig hvad det betyder for hans far, som ikke har en chance. Han er så færdig når jeg kommer hjem, at han falder i søvn til Max’ godnat sang. Han har på det tidspunkt brugt to timer på at prøve at putte ham sommetider endda inklusiv tur i henholdsvis bil eller barnevogn – altid uden succes.

Har du et forslag til hvordan vi skal gribe det an i fremtiden?
Kan du evt. give et tip til hvor lang tid man skal blive ved med at gøre de samme ting før de evt. virker? Jeg ved godt at det er svært at svare på, men det kan være meget frustrerende aften efter aften at gå udmattet ud af soveværelset uden succes, og det nytter jo heller ikke at ændre ritualerne fra dag til dag. Men, hvordan ved man om man er på rette vej eller om det hele bare er til ingen verdens nytte?... Det virker i øjeblikket håbløst og som om at vi bruger en masse energi på den helt forkerte måde…

Tak for din brevkasse det er virklig en rigtig god hjælp at have i baghånden!

Mange Hilsner

Pernille

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce