Annonce

Annonce

Svar: Hiver sutten ud og kæmper mod søvnen


5. september 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Som jeg læser dit brev, så er jeres problem at jeres lille dreng får hevet sutten ud af munden, hvorved han vågner op og har svært ved at overgive sig til søvnen. Det lyder ud fra det du fortæller, som om at han falder fint til ro, tidspunktet for søvn er rigtigt, han er træt, begynder at spjætte og bruger sig selv motorisk og så får han hevet sutten ud ...

Min tanke er at I skal give ham en sut med ring, hvorigennem I kan trække en stofble. Det kan hjælpe ham til at holde sutten ved munden og får han den hevet ud, så vil stofbleen på sig kunne give ham den nærhed han har behov for at kunne sove videre.

Men derudover tænker jeg at det er en rigtig god idé, hvis I kunne stå hos ham, holde hænderne på hans krop, så I direkte hjælper ham til at få fysisk ro. Det er naturligt for hans alder, at han spjætter og flagrer med armene og det er helt okay at I tager hans hænder og holder dem, hjælper ham med at holde sutten ved munden osv. Hvis I kan bruge 10-15 minutter på denne måde og han så falder i søvn ved jeres beroligende hænder som giver lidt tyngde og varme ...


Annonce

... på hans krop, så er det godt givet ud.

I takt med at han bliver ældre, vil han bedre kunne finde roen selv, men lige nu lyder det som om at I skal hjælpe ham med det. I kan ikke bare putte ham og regne med at han så falder i søvn selv. Det er altså ikke et spørgsmål om at putte sutten tilbage i munden, hver gang den falder ud eller putte ham med tæppet hver gang han sparker det af, det handler mere om at stå der, holde hænderne på ham og ved sutten, så han ikke når at spytte den ud eller sparke tæppet af. Så I står der og giver ham den ro han behøver.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Alt efter hvor fysisk stor han er, så kan I også overveje om I skal svøbe ham ligesom man gør med spæde børn. Altså svøbe ham, så hænder og arme holdes ind til kroppen. Alternativet til et svøb kan være at putte ham i en voksipose, drømmepose osv. hvad det nu hedder. Den kan godt i sådanne urolige perioder bruges indendøre og I kan bruge den både dag og aften. På den måde vil putteritualet også blive det samme hele døgnet, hvilket også vil kunne give ham lidt ro.

Håber mine tanker hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce