Svar: Søn på 1år har hård mave
Kære Karin
I en alder af et år spiser din søn samme kost som resten af familien og du kan tilbyde ham stort set alt. Det er jo sådan at jo mere der kommer ind, jo mere kommer der også ud. Din søn har brug for mange måltider i løbet af dagen og de skal være så varierede som muligt.
En plan kunne se sådan her ud:
Morgen: øllebrød eller havregrød
Formiddag: ½ bolle, banan eller anden frugt
Frokost: rugbrød med forskelligt pålæg, samt tilbehør af forskelligt grønt (ærter, majs, pebberfrugt, advokado, agurk osv)
Eftermiddag: En portion yoghurt evt. med drys og lidt bær eller frugt, samt ½ bolle med smør.
Før aftensmad: En tallerken med forskelligt grønt (gulerødder, pebberfrugt, majs, ærter)
Aftensmad: Det samme som du spiser og gerne en portion frugtgrød med mælk, eller frisk frugt som dessert.
Du skal sørge for at han får rigeligt at drikke. Du kan tilbyde ham max ½ liter mælk om dagen (incl yoghurt) og herudover give ham vand og evt. lidt ...
... juice.
Frugt, bær, yoghurt, juice, svesker, rosiner, naturligvis i små mængder, har en god effekt på maven. Derfor er det godt at få lidt af det hele i løbet af en dag. Grød viker også godt i maven og derfor er det godt at starte dagen med dette. Brød, med en fornuftigt fiberindhold på samme måde, men altid med rigeligt væske til.
Du kan godt give din søn laktulose. Du må give ham en ml pr kg fordelt på en til to doser dagligt. Det er ikke sikkert at han har behov for så meget, det kan godt være at 5 ml er nok. Du må forsøge dig frem.
Hvis din søn har hård mave, vil afføringen normalt være fast og knoldet. Han vil ofte også have besvær med at komme af med det og have mavesmerter i forbindelse dermed. Det er ikke alle børn der har afføring dagligt, for nogle vil det være normalt at der går et par dage imellem. Det der er vigtigt er at barnet trives og ikke har ondt, når det skal af med sin afføring, samt at afføringen er okay i konsistensen.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"

