Brev:
Vågner og skriger om natten

Hej Helen,
Jeg har tidligere skrevet til dig ang. min datters natlige opvågninger. Hidtil har jeg ammet hende ved sengetid, og igen ved 23-24-tiden, når jeg går i seng, og så igen ved 5-6-tiden om morgnen. Hvis hun er vågnet på andre tidspunkter om natten, har jeg hurtigt lullet hende i søvn igen.
Den seneste uges tid er hun begyndt at vågne flere gange om natten. Hun er næsten umulig at lulle i søvn igen. Hun skriger og skriger og sætter sig op og virker helt utrøstelig. Hun vågner somme tider allerede en times tid efter hun er blevet lagt til at sove. Og selvom vi får hende til at falde i søvn igen, vågner hun igen - nogle gange efter ½ time, nogle gange efter 2 timer...
Jeg har prøvet at amme hende ved 2-tiden om natten, i håb om, at det kunne erstatte amningen ved 5-6-tiden om morgnen. Men det virker ikke. Hun falder umiddelbart i søvn af amningen, men vågner igen efter nogle timer og samme skrigeri gentager sig. Nu har vi kapituleret, og jeg ammer hende de par gange hun vågner efter vi er gået i seng. Men vi er bange for, at antallet af natamninger igen vil stige, ...
... og så var jeg egentlig ret glad for kun at vågne én gang for at amme.
Hun har generelt været inde i en "besværlig periode" med tynd mave og afføring i de fleste bleer. Hun har været mere ked af det og har mistet appetitten. Men netop den seneste uges tid har hun fået det bedre og bedre, og nu er maven helt normal og appetitten er i høj grad vendt tilbage. Hun er glad, energisk og nysgerrig osv. Nætterne er til gengæld blevet værre.
Hvad angår amning, så er hun blevet en hyggespiser. Hun er altid klar til at blive ammet. Og hun sutter aktivt på brystet længe efter at det tydeligvis er tømt. Det er faktisk altid mig der får hende til at slippe. Og de første gange jeg får hende til at slippe, rækker hun helt desperat ud efter brystet for at sutte lidt mere.
Skal jeg amme hende, når hun vågner? Eller skal vi være standhaftige og trøste hende i søvn uden mælk? Tror du det er en kort fase, eller et tilbageskridt? Vi tænker på, om det kan være den frygtede "seperationsangst"? Eller om hun simpelthen er i gang med et appetitspring og derfor er mere sulten?
Venlig hilsen Nana
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.