Svar: Vågner og skriger om natten
Kære Nana
Det lyder som om at jeres datter har haft en periode med sygdom, en eller anden virus, som har påvirket hendes mave og hendes appetit. Det er helt normalt at børn i en sådan periode begynder at søge brystet mere og sætte mælkeproduktionen op og det er i og for sig okay - det er bare vigtigt at man så atter forsøger at skrue mælkeindtaget ned, i takt med at barnet begynder at blive mere rask og kan spise mere rigtig mad.
I skal naturligvis være sikre på at hun ikke vågner med skrig fordi hun har ondt. Her tænker jeg især på hendes ører - det er meget normalt at børn med væske på ørerne vågner med skrig og først holder op, når de kommer op på højkant eller lægges til brystet. Så sover de igen, men kun kortvarigt - for når de ligger fladt, så stiger trykket i ørerne igen og de får atter ondt.
Hvis I er sikre på at jeres datter er rask og har det godt, så vil det være rigtig fint, hvis du kunne forsøge at få hende til at sove videre om natten uden tilbud af mælk. Viser det sig nødvendigt at amme hende, så gør det kortvarigt, forsøg at lirke brystvorten ud af munden på hende, så hun ikke fylder sig med mælk men stille og roligt lærer at falde i søvn. Hendes mælkebehov skal stilles om dagen og aftenen og ikke om natten ... Det er vigtigt at hun nu begynder at spise mere rigtig mad og stille og roligt kommer igang med familiemaden.
Der kan sagtens være tale om et appetitspring som du er inde på. Men det er vigtigt at det ikke er mælk hun får, men rigtig mad. En plan for dagen til et 7 måneders barn kan se således ud:
Tidlig ...
... morgen 05: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ banan eller anden frugt, det kan være frugtmos eller frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker i hånden, agurkestænger og lignende. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: En portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden (appelsinbåde, kiwi, melon, fersken, blomme og lignende blød frugt). Vand af kop.
Kan evt ammes om eftermiddagen, måske kan den også springes over. Det kan dog være en fordel at amme her, for at sikre mælkebehovet fremfor at amme om natten ...
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, ris med lidt sovs, mere og mere udgangspunkt i det I andre spiser, kogte blomkål og broccolihoveder, kartoffelbåde og lignende i hånden. Vand af kop.
Puttes til natten med amning ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes
Som I kan se af denne plan så indgår der efterhånden en del mad i løbet af dagen og det er vigtigt at jeres datter spiser nok, så hun ikke behøver efterspørge mælk om natten. I må imødekomme hende ved at tilbyde brystet kortvarigt, hvis intet andet virker, men holde fast i at det er om dagen hun skal have sikret sit indtag.
Du skriver at hun ofte hyggespiser ved brystet - forsøg derfor at give hende skemad først og så amning bagefter, hvor du så holder hende igang, så hun bliver færdig og derefter puttes.
Jeg håber planen for dagen og mine tanker vil hjælpe jer lidt videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

