Annonce

Annonce

Svar: Min datter på 1 år kravler ikke


30. marts 2004

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære SB

Da din datter er blevet ultralydsscannet og hofteskred er blevet afvist, må du gå ud fra at der ikke er en sammenhæng her.

Derimod betyder det meget, hvordan din datter i øvrigt er mobiliseret. At sidde i gåstol kan medvirke til at kravlestadiet springes over. Samtidig kræver det at kravle at muskulaturen i kroppen er styrket nok til at klare det, at barnet er stærk nok.

Fra barnet er helt lille lærer det sig hele tiden nye færdigheder og det får lyst til at udforske sig selv og sine omgivelser. At være på gulvet giver barnet plads til at bevæge sig og det er fra liggende stilling at barnet lærer først at trille, så krybe, kravle og sidde.

Børn som finder det anstrengende at være på gulvet, skal man opmuntre og hjælpe på vej, så det bliver spændende. Når barnet først kommer igang med at bevæge sig, giver det nye muligheder og det virker positivt på humøret og lysten til at bevæge sig mere.

De fleste børn udvikler deres muskulatur og balance gennem kryben og kravlen før de bliver stærke nok til at sidde selv, men der er jo aldrig regler uden undtagelser:o)

Er din datter meget stor af sin alder? Jeg spørger fordi nogle børn bliver meget store fordi de 'sidder placeret', hvor andre børn ikke rør sig fordi de er meget store.

Bevægelege er vigtigt. Hjælp din datter med at krybe og trille på gulvet. Lad hende sidde på skødet og lege 'ride-ranke'. Først kommer bondemandens hest - i lunte, så kommer herremandens ...


Annonce

... hest i trav, og tilsidst kommer kongens hest i galop. Legetøj som kan bevæges, f.eks. trækkedyr, badeting, som kan flyde og som din datter skal strække sig efter, bolde, baloner mv. er godt. En gynge udvikler også balancen, luftture, hvor barnet holdes under maven og flyver gennem luften er godt. Gemmelege, hvor du 'bliver væk' og din datter skal finde dig, en hule lavet med et tæppe over bordet, hvor din datter skal bevæge sig for at få øje på dig er en idé. Og så er det naturligvis altid godt at tage barnet med i svømmehallen og lade det bruge sig selv i vandet,- plaske med hænder og fødder, blive strakt ud osv.

Det der er vigtigt er at din datter selv får styrket sine muskler, kun ved egen kraft bliver hun stærk nok til at lære det. Når hun forsøger at gå i sin gåstol, så holder siderne på stolen hende og hun støtter derved ikke sig selv. På samme måde, når hun sidder i sin høje stol, så bliver hun støttet og styrker derved ikke sig selv. Så masser af ophold og tumlen på gulvet er nødvendigt.

I skal støtte jeres barn bedst muligt og I må gerne hjælpe hende op på alle fire og rokke, hvis hun er stærk nok i arme og ryg til dette. Ellers skal I styrke hende som ovenstående beskrevet.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Tilsidst vil jeg lige sige at nogle børn jo er senere motorisk udviklet end andre, hvilket du også beskriver at storebror var. Måske er dine børn så meget hurtige til at tale og udtrykke sig flot verbalt:o)

Fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rhesus-uforlignelighed

Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.

Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.

Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...

Læs mere i Babylex

Selleri

Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.

Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.

Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce