Svar: Søvnproblemer, hos mor og far om natten
Kære trætte mor
Det lyder som en dårlig vane I er kommet ind i. Ligesom børn kan få vaner med at skulle have sut, have vand eller ud at tisse midt om natten - så lyder det som om at jeres drenge har lært at vågne op, komme ind til mor og far, hvor de så trygt sover videre.
Det er naturligvis svært at ændre vaner, for I er jo bange for at vække den anden, som stadig sover. Derfor er den letteste løsning bare at tage den dreng der vågner med ind til jer. Det er dog uhensigtsmæssigt i længden og derfor må I prøve at ændre det. Det handler altså om at jeres dreng så vidt muligt skal lære at komme videre i søvnen i sin egen seng, lære at sove der og ikke længere automatisk flytter ind til jer.
Nogle gange kan man snyde barnet, starte med at tage barnet op, vugge lidt i favn, bære ud af værelset og så gå tilbage og putte i samme seng igen. Barnet oplever at blive taget op og flyttet, som barnet har vane/behov for og i stedet for at putte i mors og fars seng, så vender man rundt og går tilbage til egen seng.
Nogle gange dur den metode ikke og man er nødt til at være lidt mere hård i sin måde at gøre det på - simpelthen holde fast i at det er på eget værelse han skal sove, når han vågner. Man kan her nogle gange have held med i en overgang at blive ...
... på værelset, evt. lægge sig med ham på en madras på gulvet eller sidde med ham i en stol for tilsidst bare at kunne vende ham om på siden og putte ham i sengen igen. Idéen her er at han flyttes mindre og mindre og lærer at sove i rummet hvor han er og tilsidst i sengen hvor han ligger.
Det er altså for mig at se et spørgsmål om at I skal lære begge drenge at sove videre hvor de er, når de vågner og ikke flytte dem. Det at de allerede nu falder i søvn i deres egen seng, føler sig trygge ved dette og nu også sover fint uden at få flaske, burde gøre det lettere for jer at holde fast i, at det så også er der de skal sove, når de vågner omkring midnat og i løbet af natten. Ikke at det er let at indføre, men det er muligt ...
Det vil naturligvis give lidt gråd og uro uanset hvilken metode I bruger. I kan også forsøge at gøre kort proces og fra starten holde fast i at de skal blive i deres seng, når de vågner. De skal hjælpes om på siden, maven eller hvordan de nu sover bedst og hjælpes til at komme videre i søvnen der. Hvis de vækker hinanden, så må den ene forældre tage den ene og den anden den anden, berolige, betrygge osv. De skal lære at sove i deres seng - også midt om natten ..
Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

