Svar: Kost og nattesøvn
Kære Heidi
Velkommen til, dejligt at du nu har fået lyst til selv at skrive til mig:o)
Det lyder som om at din datter er kommet rigtig godt igang med skemaden og det vil være meget fint, hvis du øger hende til 3 måltider dagligt nu. Hun må meget gerne begynde at få lidt grovere grødtyper og mere udgangspunkt i den mad I andre spiser, således at hun når hun bliver 6 måneder, kan begynde at få lidt kogt kød eller fisk i grøntsagsmosen, lidt sovs på sin mos, lidt agurkestænger, brødskorper, frugt osv i hånden at sidde med selv.
Du skriver at du i løbet af den næste månedstid ønsker at trappe helt ud af amning. Det brude ikke være noget problem, da din datter allerede får flaske et par gange dagligt og derfor er vant til dette.
En plan for dagen med amning eller flaske kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes eller flaske
Morgen 8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop
Flaske med mme og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, agurkestænger, brødskorper eller lignende i hånden, vand af kop.
Puttes til middagslur med en amning eller flaske ca kl. 13
Eftermiddag 15.30-16: Amning eller flaske, tilbydes evt lidt blød frugt (appelsinbåde, blommer, fersken, nektarin, kiwi eller lignende) at gnaske i. Vand af kop
Powernapper evt. men begynder i 6 måneders alderen ofte at kunne springe denne lur over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, brødskorper, ...
... agurkestænger eller lignende i hånden, vand af kop.
Puttes til natten med en flaske vælling ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske
Nat 23.30-05.30: Sover igennem uden at få mælk
Hvis du følger ovenstående plan, så behøver din datter ikke længere mælk i løbet af natten. Det at sove igennem svarer til at hun kan sove ca 6 timer uden mælk og er hun fyldt op som planen siger, så har hun ernæringsmæssigt ikke længere behov for mælk om natten. Det betyder dog ikke at hun ikke kan vågne fordi hun er utryg, sover uroligt, drømmer, har brug for hjælp til at skifte stilling osv. men mælk behøver hun ikke og det er meget vigtigt at du nu forsøger at få hende helt væk fra brystet om natten.
Du gør det bedst ved at I ikke sover sammen. Det er synd for hende at ligge i din seng tæt op til dig, og hun så ligger og kan mærke og dufte dine bryster og din mælk. Hun skal puttes og sove i sin egen seng og du kan også overveje om det er tiden at hun sover på eget værelse - så kan far evt. tage over om natten og få hende til at sove videre - han kan alt andet end at amme.
Du skal også medtænke at din datter ikke skal falde i søvn med bryst eller flaske i munden. Det er vigtigt at hun lige når at registrere hvor hun ligger, at hun bliver puttet uden noget i munden og at hun roligt kan sove på den måde. Hvis hun forbinder det at få bryst eller flaske med at skulle falde i søvn, så er det svært for hende at sove om natten uden.
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika

