Svar: Mad når start i dagpleje
Hej med dig
Det er vigtigt at du fortsætter med grød og mos, ved siden af dette skal du så tilbyde din dreng mad i stykker, så han stille og roligt bliver mere fortrolig med mad med bid i :o) Når du giver ham brødhapsere, så prøv at putte dem ind i siden af munden på ham, så han med det samme skal tygge sammen på det, i stedet for at give maden direkte og lige ind i munden, hvor han skal bruge tungen til at bevæge det til siden med.
Giv ham mad i små hapsere som skal tygges med det samme og giv ham også større stykker i hånden, som kan skal sutte på, bide af osv. så han stille og roligt bliver mere fortrolig med det også.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Evt. ammes
Morgen 7-7.30: Havregrød, det gør ikke noget at du køber det industrielle, det vigtigste er at han spiser og starter dagen med grød. Du kan også give ham øllebrød eller flerkornsgrød for at variere det lidt. Sødmælk af kop.
Afleveres i dagpleje
Formiddag 9: ½ bolle, ½ banan eller anden frugt, hvor børnene spiser sammen, vand af kop
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og ved siden af små rugbrødshapsere med forskelligt pålæg. Han må meget gerne få grøntsagsmos fra glas og det kan bruges som pålæg eller gives med ske. Han kan også få lidt godt kogte pastaskruer med, agurkestænger eller lignende, som han kan sidde og gnaske lidt på. Vand af kop.
Puttes til middagslur evt. med en flaske mme, det afhænger af hans mælkeindtag i øvrigt
Eftermiddag 15-16: En lille portion tykmælk, neutral ...
... yoghurt, eller lignende med lidt rugbrødsdrys, frugtmos, ½ banan, eller anden frisk frugt, ½ bolle med smør. Vand af kop
Aften 18: Det samme som I spiser, pasta, lasagne, frikadeller, boller i karry, farsbrød, laks og stuvet spinat osv. Som du kan se er retter med sovs og hakket kød godt, det er lettere at mose disse ting, så han kan spise det samme som jer. Hvis I en dag får noget, som ikke er børnevenligt, så vil det være fint at give ham mos fra glas som alternativ. Du skal her naturligvis købe produkter passende til hans alder, men man kan få både lasagne, spaghetti, grøntsagsretter osv. til hans alder, som er et bedre alternativ end grød.
Puttes til natten med amning ca 19.30
Sen aften 23-24: Evt. amning - det afhænger helt af hans samlede mælkeindtag i løbet af dagen. De fleste børn er omkring 10 måneder inden de begynder at kunne sove igennem hele natten og således undvære mælk.
Med den alder han har nu, vil 3 amninger ofte være passende og omkring 10 måneders alderen vil det være fint med 2. Det vil sige amning tidlig morgen og aften eller amning aften og sen aften og så starte dagen med grød. Samlet har han behov for ca 500ml mælk dagligt og det vil være fint dækket ind med amning x 3, en portion tykmælk og lidt mælk af kop, via sovs i maden osv.
Og så et stort skulderklap til dig - det er super flot at du har fået amningerne skruet ned, så du netop nu ammer 2-3 gange dagligt - lige efter bogen ...:o) Det har holdt hårdt ved jeg, så det er super gået!
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.

