Annonce

Annonce

Svar: Mad i stykker og øve pincetgreb


9. september 2008

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Sanne

Det kræver normalt stor koncentration for børn at spise mad i stykker. Både at føre det op til munden og at tygge sig igennem det. Derfor vil de fleste børn i 8-10 måneders alderen have behov for at få lidt mos ved siden af maden, da de ellers ikke får nok indenbords, det tager for lang tid og de bliver for trætte.

Hvis din dreng er super dygtig til mad i stykker og bare spiser derudaf, så kan det godt være at han allerede nu kan nøjes med dette og det er helt fint. Du må have en fornemmelse af om han bliver mæt nok af det han selv kan indtage eller om det vil være godt at du følger efter med lidt mos ... Du kan evt. forsøge at supplere med mos, så kan det give et billede af hvorvidt han egentlig kan spise mere eller om han er blevet mæt af det han selv kan indtage.

Det er generelt en god idé at servere både grøntsager, kød og fisk både til aften og til frokost. Det er begrænset hvor meget børn kan spise af de forskellige fødevarer og netop ved at tilbyde grød, brød, grøntsager, kød, fisk, mælkeprodukt osv. løbende igennem dagen, sikrer man at barnet indtager lidt af det hele og dermed også spiser mere varieret. Får man kun en type mad igennem hele dagen eller en type mad på et bestemt tidspunkt, så er ...


Annonce

... det svært at sikre en sufficient kost.

De fleste børn har lettest ved at tykke hakket kød, det kan være i form af frikadeller, farsbrød eller lignende. Laks eller anden fisk - kogt eller lavet i ovn, er ofte også let for børn at spise, hvorimod stegt kød og kød i stykker, kan være sværere at tygge sig igennem. Du kan dog sagtens forsøge med lidt kylling i små stykker, ligesom kogt hamburgerryg, skinke eller lignende også kan være en mulighed.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du må gerne begynde at tilbyde lidt sødmælk af en kop. Det kan han få til sin morgengrød eller sammen med aftensmaden. Du må dog også gerne bibeholde amning - det kan du gøre, som du synes det passer bedst. Det vil ofte være fint med amning ca 2 gange dagligt i 10-12 måneders alderen og alt efter hvornår du ønsker at stoppe amning helt, kan du introducere anden mælk. Sødmælk så længe han er under 1 år, letmælk efter 1 års alderen.

Pincetgrebet kan trænes ved at tilbyde ham mad i stykker. Ud over rugbrødshapsere, kan det også være kogte ærter, majs og stykker af gulerod. Det kan være kogte pastaskruer, små stykker frikadelle og måske et par rosiner. Husk bare på at rosiner må han ikke få alt for mange af, men de er gode at øve pincetgreb med :o)

Fortsat held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce