Annonce

Annonce

Svar: Spiser ikke til frokost, vægtforøgelse og flaskenedtrapning


10. september 2008

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Christina

Jeg synes umiddelbart at din plan for dagen ser fin ud, du kan jo ikke komme et formiddagsmåltid ind, når børnene sover hele formiddagen - tilgengæld burde de så kunne spise en lidt større frokost ... Derfor tænker jeg at små hapsere alene ikke er nok og at det vil være rigtig godt at supplere dem med noget grøntsagsmos. Det kan være rester fra aftensmaden, som de tilsyneladende rigtig godt kan lide - det kan også være glas du køber, som de kan have med i dagpleje.

Det er bestemt ikke usædvanligt at børn der er født før tid har brug for længere tid til at lære at spise mad der skal tygges og det er helt okay, det du beskriver. Der er intet i vejen for at du bibeholder grød og grøntsagsmos og kun bruger brødhapsere som supplement til det andet. Det er netop vigtigt at energiberige og sikre dem et indtag ved fortsat at tilbyde dem mos.

Med hensyn til at energiberige deres mad, så synes jeg den bedste måde at gøre det på er ved at tilbyde dem forskellige typer fedtstof. Du kan bruge sødmælk, smør, forskellige slags olier og så er det også meget vigtigt at du tilbyder dem fisk. Det kan være fisk i grøntsagsmosen eller fisk som pålæg: Sildepostej, tunsalat, rognguf, makrel, - det kan også være stykker af fiskefrikadeller, rødspættefileter osv.

Jeg er helt enig med dig i at deres ekstra energibehov ikke skal dækkes af sukker og generelt dårlige fødevarer - jeg forstår derfor ikke hvorfor diætisten på sygehuset har anbefalet kiks og saftevand .. men det må hun vel have en mening med. Personligt synes jeg begge børn er bedre tjent med en god bolle, f.eks. en hjemmebagt havregrynsbolle:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 ...


Annonce

... minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

Du kan naturligvis også bage federe boller, som de gammeldags fødselsdagsboller, der er lavet med smør og sødmælk ...

Derudover tænker jeg at også protein er vigtigt for at vokse, det er ikke kun et spørgsmål om at få fedt, det er vigtigt også at spise protein. Vi får mest protein fra kød og indmad og det skal du naturligvis også give dine børn. Men også æg indeholder meget protein og det kan være udmærket at tilbyde dem ½ hårdkogt æg en gang imellem. Det kan de sikkert også godt tygge :o) Du kan også give dem æggepandekager eller lignende.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Derudover synes jeg at du skal tale med børnelægerne om hvorvidt det vil være mere relevant at tilbyde børnene proteindrik, fremfor saftevand. Man kan lave proteindrik selv, men man kan også købe det færdig fremstillet.

Jeg synes også at modermælkserstatningen må være en fordel, via den får de jo nogle vitaminer, mineraler osv. som sødmælk eller komælk generelt ikke giver. Det er derfor vigtigt at bibeholde mme til de er mindst et år. Meget gerne 400ml dagligt. Det kan være en fordel at tilbyde dem flaske inden sengetid og igen omkring midnat - hvis de på nuværende tidspunkt kan sove fra ca 20.30 til 05 næste morgen, så burde de også kunne sove fra ca midnat til næste morgen kl 07, hvor de så kan starte dagen med grød i stedet for mælk.

Med hensyn til din datters ryg, så lyder det som om at hun bliver lidt træt i ryggen, når hun har siddet lidt og det vil være rigtig fint at du fortsat lægger hende på maven så meget som muligt. Hun er jo et lille myr, så selvom hun ikke synes det er så sjovt, så er maveliggende stilling altså rigtig godt. Det er også fra maveliggende stilling at hun lærer at kravle :o) Læg en pude under hendes mave, så er det måske lidt sjovere for hende og så et spejl foran, så hun kan se sig selv.

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce