Annonce

Annonce

Brev:

Sygdom og spiser ikke


11. september 2008

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Sygdom og spiser ikke

Kære Helen!

Nu gik det lige så godt.... Og nu går det bare overhovedet ikke godt:( Så derfor er vi her igen.

Her hos er der sket en masse: mor er tilbage på arbejde, far er hjemme og sønnen er startet i vuggestue for en uge siden. Vuggestuestarten gik supergodt lige indtil i mandags, hvor Magnus selvfølgelig blev syg igen, igen, igen. Han har væske i mellemøret (vi går til ørelæge) og han er i gang med udredning for astma (vi prøver nyt medicin og har tid hos en børnelæge).

I mandags blev lillemanden så igen forkølet, fik mere ondt i ørerne og hostede endnu mere end han plejer. Oven i det har han fire tænder på vej og igår opdagede vi nogle pænt store og røde blæner i munden. Alt det her er selvfølgelig træls, men det er jo ligesom hvad det er og vi kender årsagen til problemerne. Det der bekymrer os (og rigtig meget moren) er at han nærmest ikke har spist siden søndag.

Jeg ved godt at det er helt normalt, når de har feber, men altså .... det er så hårdt at se på! Han sover heller ikke særlig godt og græder helt vildt meget både i løbet af dagen og om natten, når han vågner. Vi tilbyder ham lidt og tit og tænker ikke så meget sund mad lige nu - bare mad. Så det er mest hvidt brød og lidt frugt ind i mellem, og yoghurt. Det lykkedes ind imellem at få noget ned, men de fleste gange bliver han enormt ked af det og ender med at kaste det hele op. Så hjælp - er det bare sådan det er? Kan vi gøre noget? Og skal jeg lade være ...


Annonce

... med at være bekymret - jeg synes han taber sig hurtigt.

Omkring selve spisesituationen er der også lidt: Han bliver helt panisk, når han kommer ned i sin stol eller hvis skeen nærmer, så det er nærmest som om han har et traume overfor spisning (vi har altså aldrig tvunget noget i ham eller haft problemer med mad før). Hvordan løser vi det, når han (engang) får det bedre? Er der noget vi skal/kan gøre så det bliver bedre?

Ingen af os herhjemme får ret meget søvn, så vi er på stikkerne også overfor hinanden og det er bare så træls. Jeg er selv på nippet til at tude ret så ofte og tit når det kører helt op ved spisningen - jeg prøver at være rolig, jeg ved det har indflydelse. Og vi snakker med hinanden og forsøger at give hianden lidt luft ind imellem, så det går ok - det er ok med lidt søvn til os, bare Magnus ville sove lidt mere (og bedre).

Vi har snakket med lægen om panodil som hun har anbefalet os at bruge så han er nogenlunde smertedækket (det har jeg også set du har anbefalet tidliger), og det gør vi nu, men jeg synes stadig der er store problemer. Så alt modtages med kyshånd - også hvis du siger det bare er sådan det er. Jeg ved godt, jeg måske er lidt pylret, men jeg kan simpelthen ikke holde det ud, når han har ondt eller græder for at fortælle os noget, og vi ikke kan gøre/forstå noget.

Pyh, så fik jeg lige lidt luft, tak for det. Vi glæder os til at høre dine viise ord.

Kærlig hilsen en bekymret far og mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce