Brev:
At tage imod en besked
Hej Helen
Vi har tidligere skrevet sammen vedr. min søn på 5 år, og de problemer som børnehaven mente der var i forbindelse med hans opførsel/væremåde. Og jeg skriver igen til dig i håb om at vi kan få et godt råd igen (ligesom sidst).
Henover sommeren har vi arbejdet meget med at få en positiv dialog med børnehaven omkring min søn. Kommunikationen gled lidt af sporet, da børnehaven og vi ikke helt var enige om vores søn har problemer på visse områder eller ej. Men som sagt er kommunikationen heldigvis på rette spor igen – måske hjulpet af at han er kommet på en ny stue og at der derved er kommet andre øjne på.
Mit råb om hjælp handler om hvordan man øver/træner et barn i at modtage beskeder og så stole på at han gør det? Jeg ved at spørgsmålet lyder defust, men jeg prøver at forklare.
Min søn er en meget social dreng, der fungerer godt mellem andre børn og voksne. Han er god til at fordybe sig i nogle opgaver han selv finder spændende og motorisk er han også god. Han er ikke en bolddreng, men han er god til cykle, løbe, hoppe og den slags aktiviteter. (ovenstående er både børnehaven og vi enige i). ...
... Problemet med min søn opstår når børnehaven f.eks. skal på en gåtur til den nærliggende skov. Alle børn får at vide at de max. må gå til et bestemt sted i skoven, men min søn går oftest lidt længere end han må. Når de som gruppe i børnehaven får besked på at de alle skal hente deres cykler, så står min søn lidt i sin egen verden og reagerer først når pædagogerne har bedt ham om det et par gange. Ikke fordi han vil drille, men mere fordi han er i sine egne tanker. Det er den slags situationer der frustrerer pædagogerne, "at det ikke kan regne med ham" som en af dem udtalte.
Hjemme prøver min søn bestemt også grænser af, men vi oplever ikke på samme måde ovenstående som et problem. Når vi f.eks. er på udflugt så går min søn til tider også længere end vi har aftalt, men her har vi et øje på ham, og kommenterer det med det samme overfor ham - hvorefter han gør som vi siger.
Vi vil meget gerne hjælpe vores søn med at "høre efter" så pædagogerne kan regne med ham. Men vi har ikke rigtig nogle ideer til at hvad vi skal gøre. Jeg henvender mig derfor til dig i håb om at du kan hjælpe. Hvad kan vi gøre?
Med håbefulde hilsner
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.