Annonce

Annonce

Svar: Hjemmelavet grød?


13. september 2008

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Henriette

Det kan være udmærket at starte op med den industrielle grød fordi man her kan lave meget små mængder af gangen og derfor ikke kommer ud i problemet med at skulle smide meget ud. Det er nemlig ikke mere end 4-5 tsk af gangen, man starter med at give, mængden bør holdes nede så barnet ikke får forstoppelse. Man skal lige give det tid, især når man starter tidligt.

Grød kan ikke fryses som grøntsagsmos kan, men det kan holde sig ca 1 døgn i køleskab. Du kan derfor også lave hjemmelavet grød, som du så deler i 2 portioner. Giver den ene med det samme og den anden halvdel dagen efter.

Det er rigtigt, at mange af de industrielle produkter er tilsat smag af f.eks. frugt - det gør ikke produktet ernæringsmæssigt dårligere, men det er dog alligevel vigtigt at tænke sig om, når man vælger at købe grød og mos til sit barn.

Børn har ligesom voksne behov for at få mad, der smager varieret og smager godt, og de har også behov for at maden ser indbydende ud, når den serveres. Derfor er jeg ikke tilhænger af, at man giver barnet en 'grå masse' hvor alt er rørt sammen. Jeg vægter det højt at tingene serveres adskilt og det vil sige at man køber eller laver en ren grød og så kommer man selv frugtmos på som topping.

Smagen og udseendet varierer således efter om du kommer pæremos (lyst gult), jordbærmos (rødt) eller abrikosmos (orange) på grøden og barnet oplever at smagen varierer under måltidet og at maden også tager sig forskelligt ud.

Du kan sagtens købe f.eks. ren risgrød uden tilsat frugt. Det burde stå på hylderne sammen med de øvrige produkter og det er derfor det du skal vælge. Frugtmos kan du så ...


Annonce

... købe på glas.

Du kan også vælge at lave maden selv og her vil jeg anbefale dig at købe sundhedsstyrelsens bog - "Mad til spædbørn og småbørn". I den finder du opskrifter på hjemmelavet grød og mos samt oplysninger om, hvornår du kan introducere hvilke fødevarer. Den købes på apoteket og koster ikke mere end ca 65 kr.

Der er for mig at se ikke særlig stor forskel på om man laver grød selv eller køber et færdigt produkt, med mindre man har tænkt sig at malke ud og bruge sin egen mælk. Har man tænkt sig at bruge modermælkserstatning er forskellen lille. Hvis du f.eks. vil lave risgrøden selv, så skal du købe/bruge rismel, vand, fedtstof og mælk (som kan være modermælkserstatning eller udmalket modermælk). I den færdige grødblanding er allerede rismel, modermælkserstatningspulver og fedtstof og det du skal tilsætte er vand ...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Helt personligt er der for mig dog en smagsmæssig forskel på om man køber grøntsagsmos som pulver eller om man laver det selv. Der er himmelvid forskel på om kartoffelmosen er lavet af pulver eller af rigtige kartofler man har kogt, ligesom der også er forskel på andre grøntsager, gulerod, blomkål osv. Derfor anbefaler jeg ofte at man laver sin grøntsagsmos selv, med udgangspunkt i de grøntsager familien ellers spiser eller alternativt køber grøntsagsmos på glas - det virker lidt mere rigtigt end at købe det som pulver ... kan du følge mig?

Jeg håber at mine tanker hjælper lidt på vej og som sagt er sundhedsstyrelsens bog rigtig god i forhold til opskrifter osv. Måske er du heldig at sundhedsplejerskerne i din kommune udleverer den - sådan er det i nogle kommuner ...

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce