Annonce

Annonce

Svar: Spørgsmål om amning, modermælkserstatning, hjælpebryst mv.


13. september 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Louise

Jeg må indrømme at det lyder som om at din datter er sulten, når hun uden problemer suger den ekstra mme og udmalkede modermælk til sig ... Det lyder dog samtidig som om at det allerede er lykkedes dig at øge din mælkemængde lidt og det er rigtig godt.

Da det er vigtigt for dig at amme, så skal du naturligvis gøre alt hvad du kan for at bibeholde dette og det er fint at du malker ud, så din datter kan få din udmalkede mælk. Visser det sig så nødvendigt at tilbyde hende mme, så er det nutramigen eller Profylac hun skal have - der er i forhold til allergi forebyggelse ikke forskel på disse - du kan vælge det du synes bedst om.

Du kan godt få tilskud/recept hos egen læge. Det er nok, at kun den ene forældre har eller har haft behandlingskrævende allergisk sygdom. Man skal dog op på en vis mængde indkøbt mælk før tilskuddet er der, men du er berettiget til at få det.

Da din datter nu er 2 måneder gammel, så vil hendes mælkebehov naturligt være forholdsvis stort og det kan være svært at holde sig til at give mælk på sprøjte. Der er jo også noget vigtigt i at sutte samtidig med at hun spiser og derfor vil flasken naturligt komme ind på et tidspunkt, hvis man som mor oplever det svært at holde mælkeproduktionen oppe ...

Der er som du skriver altid en risiko for at barnet foretrækker flasken og jo tidligere man introducerer en flaske, jo større er risikoen for at barnet vil fravælge amningen. Det har her naturligvis også noget at sige, hvor tit man tilbyder flasken. Er det kun en gang imellem, så påvirker det ikke så meget, som hvis det er flere gange dagligt.

Det lyder som om at du har fået din mælkeproduktion sat rigtig fint op og at du i løbet af dagen producerer det din datter har behov for. Det er især om aftenen, at du oplever det svært at mætte hende tilstrækkeligt og du kan derfor godt forsøge at supplere med en flaske om aftenen efter behov. Det vil stadig være rigtig godt du ammer hende først, så det kun er som et ekstra tilskud at du tilbyder hende flaske. Det vil her være en fordel at far giver flasken fordi han ikke forbindes med amning ...

Men derudover er det jo også muligt at bruge et hjælpebryst. Det hedder også et Lact-Aid system og det består af en lille slange, en sonde som man sætter fast ved brystet. Den ene ende af sonden ved brystvorten og den anden ende f.eks. ned i en flaske, hvori den ekstra mælk er. Når barnet dier ved brystet, får det både mælk fra slangen og fra brystet og suppleres således uden at få flaske i munden ...

Denne metode bruges især til for tidligt fødte børn, som har for svag sutterefleks til at stimulere brystet helt selv. I stedet for at give barnet sonden ned i maven, vil barnet altså stille og roligt lære at spise ved brystet. Det er barnet som har kontrollen og barnet bliver ernæret af en omgang.

Jeg synes bestemt du kan forsøge den metode. Selvom din datter nu er 2 måneder gammel, så er der intet i vejen for at du prøver om ...


Annonce

... det kan virke for jer. Man kan sagtens forestille sig, at hun i takt med at hun bliver ældre, får flere kræfter - (og du oplever at ernære hende ved brystet og det psykologiske der ligger i det) vil kunne amme hende uden ekstra tilskud og kunne nøjes med amning.

Du spørger om man kan få noget der sætter mælkeproduktionen op og det kan man faktisk godt. Man kan tage tablet Primperan (Metoclopramide), som normalt gives mod kvalme. Undersøgelser har vist at Primperan har en positiv effekt på prolaktinniveauet og mælkeproduktionen. Man tager præparatet som en kur, hvor du tager 10 mg x 3 dgl i 5-10 dage. Hvis der er positiv effekt, vil den vise sig efter ca 2 døgn.

Når man stopper med Primperanen vil mælkemængden kunne falde igen og derfor er det vigtigt at du efterfølgende kan få din datter til at spise hos dig og at det er hende, der fremover holder mælkemængden hvor den skal være. Derudover er det sådan at primperan ikke anbefales til kvinder med depressive tendenser.

Du fortæller at du malker ud om formiddagen og jeg tænker her, at en måde at øge din mælkemængde ekstra på også er ved at malke lidt mere ud. Du kan f.eks. med fordel malke ud en ekstra gang sen aften eller tidlig morgen, hvor hun sover et lidt længere søvnstræk.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Du spørger hvorfor din mælkemængde daler om aftenen og det er helt naturligt. Du har mere af det mælkestimulerende hormon om natten (det er derfor udmalkning sen aften eller tidlig morgen er godt), du slapper mere af om natten og din mælkemængde er derfor naturligt højest først på dagen). Det betyder ikke at mælken om aftenen ikke er så god. Den er faktisk ekstra koncentreret og ved at barnet dier hyppigt og kortvarigt, så får barnet altså mange små måltider koncentreret mælk, hvorfor barnet sover god efterfølgende. Det er derfor naturligt at børn om aftenen virker som om at de vil spise hele tiden og derfor kan det, som hos dig, være rigtig godt bare at lægge til, som hun viser behov for, fordi hun så måske efterfølgende vil sove rigtig godt :o)

Derudover har det naturligvis også noget at sige om du får hvilet lidt i løbet af dagen og om du husker at få noget at spise. Man kan lidt populært sige at der skal være noget at lave mælk af og det er vigtigt at du tager dig tid til at spise dine hovedmåltider og også får mellemmåltider og væske i løbet af dagen. Hvis du glemmer dette, så vil du naturligt være mere træt, ikke have samme energi og ikke have samme mælkemængde om aftenen ...

Man skal naturligvis altid opveje fordele og ulemper, når man taler om hvad man skal gøre i forhold til amning og du skal derfor overveje meget, hvor meget du vil kæmpe og hvorfor. Det er rigtig fint at du lige nu vil give amningen en chance og det er i dit tilfælde helt relevant. Men man skal ikke kæmpe for en hver pris - i sidste ende er det vigtigste jo at barnet trives og har det godt - præcis som du skriver.

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce