Svar: Afviser flasken - 9 mdr.
Kære Mette
Der kan være flere grunde til at din datter afviser flasken.
Måske er din datter ved at få tænder eller måske er hun ved at blive forkølet. Hvis hun føler sig generet i munden, har ondt osv. så vil hun naturligt ikke føle det særlig rart - ofte vil det så gå over i takt med at hun atter får det bedre, i takt med at tænderne bryder frem, forkølelsen går over osv.
Det kan også være at hun er træt af smagen. Hvis hun har fået mme længe, så kan det godt være blevet lidt kedeligt for hende og hun gider det ikke rigtig mere. Nogle gange hjælper det at skifte mærke, forsøge med lidt vælling, som smager anderledes eller lignende og det er også okay.
Det kan også nogle gange hjælpe at servere det koldt - ligesom hvis det var sødmælk. Hun er måske lidt træt af den varme mælk og så er den kolde pludselig mere interessant.
Det kan også nogle gange hjælpe lidt at komme lidt sukker i mme, altså søde det. Du kan komme 1 tsk sukker i 100ml mælk og se om hun så synes det smager bedre ...:o) Det skal naturligvis trappes ud igen.
Så kan det også være en udtryk for at hun lige nu gerne selv vil bestemme. Ligesom børn kan lukke munden for skeen og dreje hovedet, protestere voldsomt mod at ...
... skulle ligge og have skiftet ble på puslepuden osv. så kan børn også sagtens protestere mod at skulle have flasken. Ofte er det et udtryk for at de gerne vil selv og du kan derfor prøve at tilbyde hende flaske, hvor hun selv får lov til at holde ved den .. Alternativ løsning, men det kan virke og fysisk kontakt og nærhed, må hun så få på et andet tidspunkt :o)
Derudover må du forsøge at sikre hendes behov for mælk ved at bruge mælk i madlavningen, komme mælk på og i grød og mos (hvis hun vil spise dette), give hende sovs, yoghurt osv. Og væskeindtaget må derudover dækkes af vand, så meget du nu kan få hende til at drikke. Du må naturligvis også med den alder hun har tilbyde hende sødmælk af en kop, måske det smager hende bedre ... du kan lave smoothies hvori der er mælk, lave milkshakes (blende sødmælk og banan sammen) og lignende, som kan få hende til at indtage lidt mælkeprodukt. I princippet er der jo ikke forskel på om hun får en milkshake hvor banan og mælk er blendet eller om det serveres hver for sig.
Du kan overveje om du skal give hende jerntilskud, hvis hun ikke når op på de 400ml - det kunne være en rigtig god idé.
Jeg håber mine tanker hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder

