Brev:
Forskel på søvn i dagpleje og hjemme, sprog og renlighed

Hej Helen.
Vores Milla er nu snart 14 måneder gammel og er en super skøn charmetrold, som det går rigtig godt med.
Der er dog et problem, som efterhånden fylder alt for meget for os, idet det irriterer mere og mere.
Milla falder selv i søvn om aftenen. Det tager i gn. snit 15 minutter og i løbet af de 15 minutter er vi inde og ligge hende ned 1-5 gange, men hun ender altid med selv at falde i søvn uden vores tilstedeværelse, hvilket er rigtig godt for os alle, idet Milla har fået en bedre søvn efter vi har indført det. Inden vi går fra hende om aftenen har vi sunget 2 vers for hende og bedt fadervor.
Men om dagen kommer problemet. Ikke når hun er i dagpleje, for dagplejemoren har ikke problemer med at få Milla til at sove. Hun ligger hende ud og putter så de andre børn. Når hun er færdig med det enten sover Milla eller også er hun tæt på, og så skal hun højst vippe barnevognen et par minutter før Milla sover trygt og ca. 2 -2½ timer.
Hjemme er det dog HELT anderledes. Lige meget hvad vi gør vil hun ikke sove. Vi har prøvet at lade hende stå efter at have sagt godnat mv. som vi gør om aftenen, men så sparker hun bare dynen af, sætter sig op, og tager strømperne af og så sidder hun ellers og hygger sig. Lige meget hvor lang tid vi lader hende sidde der falder hun ikke i søvn. Ej heller selv om vi gentagne gange kommer ud og giver hende dyne og strømper på igen og lægger hende ned. Hun har også held til at få benene op over dækkenet på barnevognen og ligger så der og stritter med benene. Det er jo især et problem i den kommende årstid, idet hun når at blive kold, hvis vi bare lader hende ligge og falde i søvn selv.
Vi har prøvet alt. Gå, trille, vugge, vippe, stå der uden at tale, stå og se på hende, stå der uden at tale og uden at se på hende, men så hun kan se vi er der, og intet virker. Det eneste der virker er, at vi "med magt" holder hendes arme og taler sødt og blidt til hende og fortæller at nu skal hun sove. Først skriger hun og vrider sig, og dernæst falder hun i søvn til mit "så så, så så" gentagne gange. Uanset hvordan hun er faldet i søvn er hun altid glad når hun vågner igen. Hjemme sover hun mellem 1 og 2½ time, og sommetider afbrudt, i modsætning til i dagplejen, hvor hun sover uden at vågne.
Det er begyndt at gå mig rigtig meget på,den måde vi kæmper på, idet jeg ikke bryder mig om at "anvende magt" overfor hende. Føler jeg forbryder mig mod hende, men det er som om hun ikke kan "give slip", hvis ikke jeg gør ...
... det. Både jeg selv, min mand og min svigermor har problemer med at putte hende til middag, men har alle let ved det om aftenen. Min mand ville ønske at hun bare kunne sove til middag i sin tremmeseng når hun er hjemme, idet det måske ville være nemmere, men det synes jeg ikke umiddelbart er en god ide, idet jeg synes det er godt med den friske luft, hvor jeg også tror de sover i længere tid, ligesom jeg tror det måske ville kunne gøre det svært for dagplejemoren at få hende til at sove ude???
Har talt med dagplejemoren om det, men hun kan jo ikke andet end sige, hvad der virker for hende.
Har du mon et godt råd, så hun kan falde i søvn uden skrig og skrål og uden at det skal tage ½ og hele timer. . . Det skal siges at hun ikke længere sover formiddagslur (med mindre hun har haft en elendig nat), men det var også et problem da hun skulle sove formiddagslur. Der kæmpede vi både formiddag og middag. Synes vi har kæmpet siden hun var ½ års tid, men det mærkelige er jo at dagplejemoren ikke kæmper. (Hun startede i dagpleje da hun var 10½ md)
Tilsidst kan jeg lige fortælle, at Milla ellers stortrives. Hun elsker at være i dagpleje, og kan se, at hun efter en dejlig dag der elsker at være hjemme, hvor hun kan hygge sig selv eller sammen med mor og far. Hun har gået siden hun var 1 år og kravler op alle steder. Hun er frygtløs og opsøger alt, hvad der er "lidt farligt". Sikkert som alle andre sunde og raske børn. :o) - Hun har de sidste 3 måneder kunnet sige dyrelyde (hest, får, hund, kat, faaarlig løve), er begyndt at sige "dar" både til mig og sin far. Hun siger tak når hun får og giver noget og hun siger nej og ryster på hovedet når hun gør noget hun ikke må :o)
- Vi er dog begyndt at sige "slut" når hun gør noget hun ikke må, idet jeg tænker Nej har en mere bebrejdende klang. Synes hun kan sige ret meget. Min mand spørger, hvornår de normalt begynder at sige flere og flere ord???
Og tilsidst: Min svigermor bliver ved med at snakke om, at hun synes vi skal begynde at træne Milla til ikke at gå med ble, idet alle hendes børn var renlige da de var 1 år. Jeg har haft den holdning, at det ikke er noget der skal trænes for tidligt, og slet ikke noget de skal presses til (altså f.eks. at tisse på potte), men hvordan er holdningen i 2008 til det i dine kredse? - Og når man begynder med potte, er det så sådan en til gulvet man skal bruge eller sådan en man sætter på toilettet og løfter dem op på???
Håber du kan vejlede.
Med venlig hilsen
Lene!
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.