Annonce

Annonce

Svar: Putte i dynen


16. september 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Maibrit

Det er helt naturligt at man svøber sit barn, når det skal sove. Svøbet vil ofte enten være af et klæde eller af barnets dyne. Det er ved at blive svøbt at barnet finder roen. Det minder om tiden i livmoderen og svøbet hjælper barnet til rent fysisk at holde sammen på sig selv.

Det er altid en god idé, at forsøge at lette på svøbet, når barnet sover, så barnet til sidst lærer at sove mindre og mindre svøbt og bare med en dyne over sig. Jeg kan dog godt se problemet i at han så let kommer til at ligge på sin dyne i stedet for at få den over sig og det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt ... Jeg synes dog ikke det er nogen god løsning at lægge ham på en dyne og give ham en anden dyne over. For det første er der, som du skriver, risiko for at det bliver for varmt, for det andet, så anbefales det at børn sover på madrassen, som er et glat og fladt underlag.

Nogle børn har brug for nærheden, trygheden, det at føle sig omsluttet rigtig længe. Det er fuldstændig normalt for en dreng på jeres alder og det er også normalt at børn som er flere år gamle, nyder at sidde på skødet med dynen omkring sig, tæt omsluttet imens de får ...


Annonce

... godnathistorie, så på den måde vokser man ikke fra det. Men modsat, vil barnet naturligt ikke kunne være i dyne og svøb på et tidspunkt - de vokser jo og da juniordyne først anbefales fra 12 måneders alderen, så bliver det naturligt sværere og sværere at svøbe barnet, fordi barnet vokser og dynen bliver for lille.

Det kan i stedet være en rigtig god idé at købe en voksipose eller lignende, som kan bruges i barnevognen. Især nu, hvor vi går den kolde tid i møde, så kan man sagtens forestille sig at det vil være super godt for Valdemar.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Prøv om ikke du stille og roligt kan putte ham i seng hvor du svøber ham mindre og mindre, så han tilsidst kan blive puttet bare med dynen over sig. Prøv så samtidig om ikke en sutteklud kan indføres. Det kan være en stofble, som du trækker igennem en sut. Det at have stofbleen ved ansigtet kan give ham lidt den samme fornemmelse og gøre ham tryg - på samme måde som dynen gør ved hans ansigt nu. Det kan altså være en substitut for den dyne, han lige nu gemmer hovedet i og den kan følge ham ligeså længe det er nødvendigt.

Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce