Svar: Hverken amning, mme eller vælling
Kære Tina
Da din dreng er 10 måneder nu, så gør det knap så meget at han afviser både flaske og bryst. Du må så i stedet forsøge at tilbyde ham mælk og væske på anden måde i løbet af dagen og når han sover igennem, som han gør, må du et eller andet sted tro på at han bliver dækket ind ...
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, lavet med mme eller sødmælk/fedtstof, sødmælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frugtmos eller frisk frugt i hånden, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, rester fra aftensmaden, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, hårdkogt æg, kogte grøntsager eller grøntsagsmos osv. ligesom han får nu. Vand af kop.
Middagslur
Eftermiddag 15.30: En portion tykmælk med frugtmos, evt. lidt rugbrødsdrys, müsli eller lignende, frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør og ost, vand af kop
Sen eftermiddag 17: Imens du gør aftensmaden klar - lidt kogte ærter, majs, gulerod, agurk, rød peberfrugt, avokado eller lignende hvis han virker meget sulten på dette tidspunkt. Vand af kop
Aften 18-18.30: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellig slags, kogte grøntsager, grøntsagsmos. Sødmælk af kop
Evt en frugtgrød ...
... med mælk på til dessert eller en almindelig godnatgrød som I også nogle gange bruger nu, lavet på mme eller sødmælk.
Puttes til natten ca 19.30-20
Hvis du følger en plan der ser nogenlunde således ud, så burde din dreng blive dækket ind både hvad angår mælk og væske. Du må tro på at han drikker, når du tilbyder og når han har behov.
Det er naturligt at han lige nu ikke har lyst til særlig meget, hvis han har været syg og det er dejligt at han stadig spiser. Jeg synes du, med den alder han har, skal prøve at tage det stille og roligt. Det er okay at han nu vælger både flaske og bryst fra og et eller andet sted er det jo rigtig godt at han selv gør det, så du ikke skal tage den kamp senere ..:o) Han skal naturligvis have sit væskebehov dækket, det er jeg helt enig i, men hvis du tilbyder ham som ovenstående plan, så kan du ikke gøre så meget mere ...
Hvis han virker dehydreret, sløv, som om at han mangler væske, har tørre bleer osv. så må du søge læge, men hvis han virker okay, spiser, er glad, har overskud til at udvikle sig og opleve verden - så må du tro på at han er dækket fint nok ind. Det kan dog være en god idé at give ham lidt jerntilskud indtil han er 12 måneder.
Håber du hermed har fået lidt ro. Rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

