Svar: Fælles aktiviteter til to børn og forskelligt indtag af mad
Hej med dig
Det er altid svært at skulle finde på fælles aktiviteter mellem søskende, da der alt andet lige vil være aldersforskel, som gør sig gældende. Det bliver dog anderledes i takt med at de bliver ældre, aldersforskellen udligner sig og fælles aktiviteter bliver lettere.
Du kan dog sagtens bage f.eks. boller med begge børn. De kan få forskellige boller, udrøre gæren, hælde ingredienserne i, forme boller med hænderne osv. Storesøster vil naturligvis være bedre til nogle ting end lillebror, men det kan sagtens lade sig gøre.
Du kan også tage dem begge med ud, I kan sidde ude, pakke en kurv og 'tage på skovtur'. I kan gå på jagt efter insekter, biller, regnorme osv. Løfte sten, komme i en lille spand, kigge på tingene i et forstørrelsesglas og lignende.
For Ella er et køkken et rigtig godt stykke legetøj, hun vil elske at stå og kokkere, piske i gryderne osv. og så skal der jo være nogen at servere for. En rigtig god leg kan derfor være at lege med køkken og kaffestel. Hvor Ella kokkererer og serverer og du og lillebror leger at I spiser osv.
Med hensyn til Ellas protest mod aftensmad, så må I naturligvis finde ud af om det handler om at hun rent faktisk ikke er sulten ... måske er hun for træt til at spise særlig meget efter en lang dag i institution. Det kan være en god idé at servere lidt 'før aftensmad' kl. ca 17, da mange børn er sultne her og hvis hun så har spist lidt grønt - ærter, gulerod, majs, avokado eller lignende på det tidspunkt, så behøver I ikke fokusere så meget på hvad der glider ned af grønt til aftensmaden. I stedet kan I så opfordre hende til at spise lidt ...
... pasta, lidt kød eller hvad I nu får. På den måde får hun noget varieret og bliver samtidig holdt lidt fast i at hun skal spise noget ved bordet.
Det kan også handle om at hun ser I hjælper lillebror og det at sige nej og ville gå fra bordet er en måde hvorpå hun får rigtig meget opmærksomhed. Der vil naturligt være en vis konkurrence imellem de to og det er vigtigt at I har fokus på om det er sådan noget det handler om. Det kan her have noget at sige, hvor børnene sidder ved bordet - den ene må ikke sidde og 'trone' mere end den anden.
Pas også meget på med ikke at sammenligne de to - han spiser jo tilsyneladende noget mere end hende og det giver ham jo sikkert masser af opmærksomhed - hun gør så det modsatte, for hun vil også ses ...
Og så kan det naturligvis også handle om at hun lige nu forsøger at prøve grænser af. Hun er jo i selvstændighedsalderen og vil se, hvad der sker, hvordan I reagerer, når hun gør forskellige ting. I skal naturligvis have visse regler som skal følges - uanset om hun bliver sur eller ej og I skal så rumme den frustration der evt. kommer, når det ikke går lige efter jeres hoved.
Det er dejligt at lillebror har en stor appetit og jeg kan godt høre at han spiser en del. Med den alder han har, så tænker jeg at det er helt okay, jeg synes ikke I skal begrænse hans indtag, så længe det er sundt og nærende det han tilbydes. Han vil sandsynligvis begynde at blive lidt mere selektiv i takt med at han bliver ældre. Han vil heller ikke vokse så meget det næste år, så det regulerer sandsynligvis sig selv.
Fortsat rigtig god weekend herfra, håber I er hjulpet videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

