Annonce

Annonce

Svar: Sovetid - 3 mdr.


17. september 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Tanja

Efteråret er en lidt svær overgang. Det er for koldt bare at putte ham i en sparkedragt og en flyverdragt og futter til fødderne er stadig for varmt. Man kan heller ikke give små børn en jakke på - de har bedst af at sove i noget der er blødt, uden spænder eller andet, der kan genere huden, når de ligger.

En fleecedragt kan være rigtig god i efterårsmånederne. Altså en heldragt med fødder. Det kan også nogle gange være nok bare med en trøje og en lille hue, det kommer lidt an på, hvor barnevognen står og hvad barnet i øvrigt bliver puttet med. Du kan sagtens bruge en 'sovepose' nu - men der er også lidt forskel på disse, alt efter om du vælger voksi-pose, duni-duo, slee-bee, drømmeposen osv. - hvad de nu hedder alle sammen. Nogle har to dyner at vælge imellem, en tykkere vintermodel og en tyndere sommermodel, andre kører med den samme type hele året rundt ...

Man kan også sagtens putte sit barn i barnevognen med en almindelig babydyne og så må man regulere ved at komme et tæppe ekstra på dynen, bruge barnevognens betræk osv. alt efter vind og vejr. Der er ikke faste regler for hvordan man gør og hvor meget barnet skal have på - generelt gælder dog at det er en god idé at give barnet tøj på og så gøre dyne, tæppe osv lidt lettere - fremfor at lade barnet ligger mere eller mindre afklædt og så i stedet bruge ekstra mange dyner og tæpper :o)

Du kan bedst mærke ...


Annonce

... om din drengs temperatur er rigtig ved at mærke ham i nakken. Han må ikke føles klamtsvedende, fugtig i nakken, når du tager ham op, så har han haft det lidt for varmt. Modsat må han heller ikke virke for kølig, så skal han have lidt mere tøj på.

Det er mit indtryk at børn der sover i voksi-pose ofte har mindre tøj på end børn der sover under dyne. Derfor kan det godt være fint med en lidt tykkere trøje og måske en lille hue, hvis din dreng puttes i en 'sovepose', hvorimod en fleecedragt (heldragt) kan være en god idé, hvis han puttes i barnevognen med en dyne.

Han afgiver en stor del af sin varme fra hovedet og du må forsøge at vurdere, om han skal sove med hue på allerede nu eller om det er for tidligt. Heller ingen klare regler her ...:o)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Med hensyn til væskebehov, så er det rigtigt at børn der får flaske godt kan have behov for lidt kogt vand ved siden af en gang imellem. Det afhænger dog meget af barnets indtag i øvrigt og hvor varmt det er i vejret, barnets alder osv.

Hvis jeres dreng drikker sparsomt af modermælkserstatning, altså knap indtager hans udregnede behov, så vil det være uhensigtsmæssigt at begynde at tilbyde ham ekstra vand ved siden af. Hvis han derimod har tendens til at overspise, så kan det være udmærket at supplere med lidt kogt vand og en sut en gang imellem ... :o)

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce